KØBENHAVN: Landets hovedstad har taget de første skridt til udmøntningen af sin klimaplan ved at udpege fire steder i København, hvor kæmpestore vindmøller kan rejses i løbet af de kommende år.
I første omgang satser Københavns Borgerrepræsentation på at gøre plads til vindmøllerne i Kalvebod Syd og på Prøvestenen, i et videre perspektiv kan der rejses møller i Nordhavnen og på Lynetten.
Samlet set vil møllerne kunne producere strøm svarende til behovet i over 20.000 husstande.
Den samlede anlægsinvestering for vindmøllerne er anslået til en halv milliard kroner, der ikke nødvendigvis skal udredes af kommunen. Eksisterende eller nye selskaber vil kunne stå for anlæg og drift af møllerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.