dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Medlemmer af Alternativet bryder ud og skaber nyt parti i København

Nu melder nyt parti sig ind i kommunalvalgskampen i København.
26. AUG 2025 12.44

KØBENHAVN: Skamløse Demokrater – det er navnet på det parti, som otte tidligere medlemmer af Alternativet samt en ny og udefrakommende kandidat i dag, tirsdag, kan præsentere.  

Det fortæller Troels Christian Jakobsen, der for knap to uger siden blev suspenderet fra Alternativet i København, til TV 2 Kosmopol.

- Demokratiet kobles i dag mere og mere af befolkningen. Befolkningen inddrages for sent i høringer, og på Rådhuset klappes aftaler af uden en ordentlig politisk proces. Derfor mener vi, at meget politik i dag er skamløst. Vi vil forsvare demokratiet og det vil vi gøre skamløst, siger Troels Christian Jakobsen til kanalen.

Betyder det, du mener dine kollegaer på Københavns Rådhus er udemokratiske?

-  Mine byrådskollegaer svigter til tider demokratiet ja, siger han til TV 2 Kosmopol.

Troels Christian Jakobsen fortæller videre, at partiet ønsker at styrke lokaludvalgene i København og give mere magt til dem, så de bliver deres egne små kommuner.

Hvor stor opbakning regner i med at få til valget?

- Vi kommer til at indgå i et fornuftigt valgforbund med Frie Grønne og nogle andre små listepartier. Når vi regner på det, ser vi en chance for at vi og Frie Grønne får et mandat hver, siger Troels Christian Jakobsen.

Red: Efter rettelse udsendt af TV2 KosmopoI: I andet afsnit er ordet ekskluderet erstattet af ordet suspenderet kl. 13.24

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/medlemmer-af-alternativet-bryder-ud-og-skaber-nyt-parti-i-koebenhavn

GDPR