

SOLRØD: Virksomheden CP Kelco ApS i Køge og Solrød Kommune søger nu et tættere samarbejde om etableringen af et biogasanlæg baseret på tang fra Køge Bugt og biprodukt fra CP Kelco.
Kommunen har et højt klimamål og ønsker at reducere CO2 udledningen med 50 pct. inden år 2025 så etableringen af et biogasanlæg, i samarbejde med CP-Kelco, vil være et meget vigtigt skridt på vejen til målopfyldelsen. Samtidig vil oprensningen af tang bidrage til at opfylde 70 - 100 pct. af kravene til reduktion af kvælstof og fosfor i hele Køge Bugt i den kommende statslige vandmiljøplan.
Der er skabt et fælles mål om et biogasanlæg, fordi begge parter kan se store fordele i projektet. CP Kelco kan komme af med sit biprodukt på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Solrød Kommune kan få en varig løsning på tangproblemet ved Solrød Strand samtidig med, at badevandet bliver renere og kommunens drivhusgasudledning reduceres kraftigt.
Forundersøgelsen er støttet af Vækstforum Sjælland, Roskilde Universitet, Århus Universitet, Københavns Universitet, Grønt Center; Rambøll, Solrød Strandrenselaug, CP Kelco og Solrød Kommune
CP Kelco er verdens største producent af pektin & carrageenan, som er naturlige vegetabilske ingredienser, der bl.a. anvendes til forbedring af konsistens i fødevarer og i farmaceutiske produkter. Pektin produceres af tørrede skaller fra citrusfrugter, der kommer fra Sydamerika og Mellemøsten, hvor de først anvender frugterne til juice.
De tørrede skaller sendes efterfølgende til CP Kelco, der udvinder pektinen fra skallerne. Carrageenan udvindes af en speciel type tang, der høstes i Indonesien, øst for Afrika og ved Chile. Firmaet modtager årligt adskillige tusinde tons råvarer til produktion af pektin og carrageenan med deraf følgende store mængder biprodukt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.