dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Et eksternt firma skal gennemgå 39 sager igen, efter Lyngby-Taarbæk Kommune har konstateret, at flere sager om børn og familier er blevet lukket for tidligt og uden en tiltrækkelig faglig begrundelse. (Arkivfoto)
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyngby-Taarbæk finder fejl i flere sager på børneområdet

Nu har kommunen igangsat initiativer for at rette op på fejlene og de pågældende sager vil blive sendt til Ankestyrelsen.
4. APR 2025 9.39

LYNGBY-TAARBÆK: Lyngby-Taarbæk kommune har konstateret, at flere sager om børn og familier er blevet lukket for tidligt og uden en tiltrækkelig faglig begrundelse. 

Faktisk viser en gennemgang at 39 ud af 170 sager - svarende til knap 23 procent - er lukket uden en tilstrækkelig  begrundelse.

Nærmere bestemt drejer det sig om 12 pct. af de afdækkede sager, der er lukket med en – i mindre grad - ufuldstændig faglig begrundelse og 11 pct. af de afdækkede sager, der er lukket med en – i større grad - ufuldstændig faglig begrundelse.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Fejlene blev fundet efter en medarbejder på det specialiserede børneområde henvendte sig til den øverste ledelse i Center for Social Indsats. En tværkommunal konsulent har på baggrund af henvendelsen fra medarbejderne siden midten af marts været i gang med at afdække omfanget.

"Denne sag er meget alvorlig"

Skoleudvalget har den 3. april fået en status på gennemgangen af de 170 sager, der er lukket siden 1. august 2024. I en fælles udtalelse skriver det:

- Denne sag er meget alvorlig, og det berører os dybt, at børn og familier er ramt. Det må ikke ske. Sagerne er nu gennemgået, og vi har fået et indblik i omfanget. De lukkede sager, der ikke er tilstrækkeligt fagligt begrundede, vil blive sendt til Ankestyrelsen med det samme. Vi har bedt forvaltningen om omgående at gennemgå de 39 sager for at sikre en hurtig og faglig korrekt genoptagelse af sagerne, lyder det. 

Skoleudvalget tilføjer dertil, at det er besluttet, at et eksternt firma skal gennemgå sagerne igen, så der også kommer en ekstern vurdering af problemets omfang.

- Samtidig har vi besluttet, at der skal tilknyttes et eksternt revisionsfirma til at følge forvaltningens opfølgningsarbejde i forhold til de lukkede sager. Beslutninger om yderligere indsatser behandles på Skoleudvalgets møde den 23. april, idet udvalget er optaget af at få sagerne fuldt afdækket og kvaliteten i sagsbehandlingen genoprettet.

ap

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lyngby-taarbaek-finder-fejl-i-flere-sager-paa-boerneomraadet

GDPR