dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Løkke støtter KL-krav om færre regler

Regeringen vil give kommunerne mulighed for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Statslige regler må ikke stå i vejen for bedre velfærd til borgerne
19. MAR 2009 7.27
KL har fremlagt et katalog med 82 konkrete forslag til forenkling. Regeringen hilser forslagene velkomne. De vil indgå i regeringens videre arbejde med at reducere papirarbejdet i kommunerne, siger finansminister Lars Løkke Rasmussen.
- Når en handicappet eller kronisk syg i dag får tildelt en ydelse af kommunen, skal kommunen hvert år genvurdere, om den handicappede eller kronisk syge fortsat skal have denne ydelse – uanset at baggrunden for ydelsen ikke ændrer sig for de fleste handicappede og kronisk syge. Det skal vi have gjort enklere, så vi ikke belaster borgerne og medarbejderne unødigt med meningsløse krav, siger Lars Løkke Rasmussen:

- Regeringen tager opgaven med at bidrage til en bedre ressourceudnyttelse i kommunerne meget alvorligt. Derfor vil regeringen her i foråret fremlægge en plan for statslige initiativer, der kan frigøre ressourcer til bedre omsorg og service i kommunerne. Efter sommerferien vil vi følge op med en ambitiøs plan for afbureaukratisering på det kommunale område.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loekke-stoetter-kl-krav-om-faerre-regler

GDPR