Ledige indvandrerkvinder ønsker ikke job

34 pct. af de ledige siger, at de slet ikke ønsker et job, yderligere 23 pct. siger, at de ikke har søgt et job i en måned, og ekstra 7 pct. siger, at de ikke kan tiltræde en ledig stilling med 2 ugers varsel.
Det viser en særkørsel af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som DA’s Agenda har foretaget.

Til sammenligning er der blandt de arbejdsmarkedsparate ledige kvinder med dansk baggrund en tredjedel, som modtager enten dagpenge eller kontanthjælp uden at stå reelt til rådighed for de mange ledige job. De ledige modtager penge fra det offentlige for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Indvandrerkvinder står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de, ifølge virksomhedskonsulent Carsten Verdier fra Brøndby Kommune, i langt højere grad står for det huslige arbejde i familien og passer hjemmegående børn.
- Der er bare en anden opfattelse af, hvordan arbejdsbyrden skal fordeles. Etniske kvinder skal bare lave mere derhjemme, end langt de fleste danske kvinder skal, siger Carsten Verdier.