
Sine Riis Lund, [email protected]
Vind en kontrakt på 15 år og udeluk andre konkurrenter i op til 30 år. Det er det lukrative tilbud, som outdoor-reklamefirmaet AFA JCDecaux har vundet i de to kommuner Aarhus og Aalborg.
Det viser en aktindsigt, som Kommunen har sendt af sted til landets fire største kommuner. I kontrakterne får kommunerne leveret og vedligeholdt byinventar som affaldskurve, reklamesøjler og buslæskærme, mens leverandørerne får lov at sælge reklameplads på udstyret.
De to outdoor-firmaer AFA JCDecaux og Clear Channel har aftaler med 67 af kommunerne og besidder reelt et duopol.
- Markedsmæssigt er det jo et problem med denne kombination af lange løbetider og få aktører, fordi mange af de virksomheder, der gerne vil være på det her marked, risikerer at blive kvalt, siger professor og ekspert i udbud og konkurrence Michael Steinicke fra Aarhus Universitet.
Storbritannien undersøger
For mere end ti år tilbage slog Konkurrencerådet fast, at kontrakter af 20 års varighed er konkurrencebegrænsende, men det kan kommuner i en vis udstrækning komme udenom ved at forlænge aftaler. Kommunerne skal dog være varsomme, mener Michael Steinicke.
- 15 år plus 15 år er lang tid, og det er for at sige det mildt lige på grænsen af, hvad man kan forvente. Det er 30 år, hvor man udelukker konkurrence, og det er ikke i samme ånd som udbudsdirektiverne, siger han.
Aarhus har forlænget sin aftale på 15 år med ekstra 15 år, mens Aalborg 'kun' kommer op på 26 år, da de afbrød deres første kontrakt efter 11 år.
Denne type aftaler er ikke underlagt almindelig udbudspligt, men så længe kontrakterne kan have interesse for leverandører uden for landets grænser skal kommunerne stadig overholde princippet om konkurrence.
Læs hele historien i Kommunen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.