dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Landsretten fastholder dom over Hjørring-politikers ulovlige tweet

Den tidligere DF´er Erik Høgh-Sørensen går nu efter at få dom over ulovlig deling af tweet helt til Højesteret.
12. OKT 2022 12.45

HJØRRING: Landsretten har slået en dom fra byretten i Hjørring fast, hvor den tidligere DF-politiker Erik Høgh-Sørensen, nu løsgænger i Hjørring Byråd, er dømt for at dele et ulovligt opslag på Twitter, skriver Nordjyske.

Tweetet fra juli 2020 viste et billede af et overfald i et shoppingcenter i Sønderborg, hvor man kunne se både overfaldsmanden og det 14-årige offer. Opslaget indeholdt også gerningsmandens navn og navnet på det pizzeria, som hans familie drev.

Retten i Hjørring idømte sidste år Høgh-Sørensen en bøde på 7.500 kr. for at have overtrådt straffelovens bestemmelse om deling af andres private forhold - herunder et sløret billedet af voldsofferet. Han ankede dommen til Landsretten, der nu altså stadfæster byretsdommen.

Erik Høgh-Sørensen siger til avisen, at han er udsat for en politisk motiveret retssag, og han svarer igen ved påny at dele tweetet og bebude, at han vil have sagen helt til Højesteret. "Og ellers går vi nok til Menneskerettighedsdomstolen", siger han. 

- Jeg har ikke - som det påstås i dommene - identificeret ofret. Hvis offeret havde været identificeret, så havde jeg betalt min bøde. Men det er ikke tilfældet, siger han til avisen.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/landsretten-fastholder-dom-over-hjoerring-politikers-ulovlige-tweet

GDPR