
Det forhadte lovindgreb i 2014 i lærernes arbejdstidsaftale er nu helt ude af alle overenskomstområder, efter at Lærernes Centralorganisation og Danske Regioner har indgået en arbejdstidsaftale på det regionale område. Det var det sidste af de offentlige områder, der manglede.
Det kommunale område var det første med en lærerarbejdstidsaftale, efter at det ømfindtlige spørgsmål var sparket til hjørne ved OK18 og overladt til videre forhandlinger i en kommission dannet til formålet. Her nåede Lærernes Centralorganisation og KL til enighed i august sidste år, og måneden efter blev forhandlingsresultatet godkendt formelt af de to parter.
Den aftale dannede grundlag for næste aftale på det statslige område med den forskel, at selvom den udsprang af OK18, så regnes den for et delresultat af OK21 og skal til afstemning sammen med øvrige OK21-resultater, når de måtte foreligge. Den regionale aftale, der nu foreligger, bygger også på den kommunale aftale, men følger den også tidsmæssigt og træder i kraft allerede 1. februar uden nogen sammenhæng med OK21.
Formanden for Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, erklærer sig "personligt meget glad for", at man med aftalen kan sige "endegyldigt farvel" til lovindgrebet.
- Opgaven har været at oversætte den kommunale arbejdstidsaftale til en aftale, der kan passe ind i en regional virkelighed, og det synes jeg, vi er lykkedes godt med, siger han i en kommentar.
Se aftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.