
Det offentlige forbrug skal over ti år sænkes med ti pct., lyder målsætningen for en afbureaukratiseringsplan fra Liberal Alliance, som partiet i weekenden introducerede på et pressemøde efter sit sommergruppemøde.
Det bliver ikke nødvendigt med massefyringer, og det er ikke nødvendigt at forringe den offentlige service for at nå det mål, sagde LA's afbureaukratiseringsordfører Henrik Dahl, der i stedet pegede på værktøjer som decentralisering, valgfrihed og incitamenter. Grundlaget for det hele er at offentlige arbejdspladser skal være gode og trygge, at den offentlige service skal opleves som præget af kvalitet, og så at det offentlige forbrug som nævnt gøres ti pct mindre ved at bruge pengene mere fornutigt og ved at udøve ledelse med omtanke, sagde han.
Ønsket om ti pct.'s beskæringen begrundede han med simpel nødvendighed: Det offentlige forbrug er vokset uafbrudt, ved at lejlighedsvise nedskæringer siden 1960 altid er afløst af større stigninger, og hvis det fortsætter så ender det med at indtægtskilderne tørrer ind og det kommer til et brutalt stop, sagde Henrik Dahl.
Politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll opsummerede LA's asylpolitik i fire punkter: Stop for spontant asyl, hjælp i nærområderne, kriminalitet skal altid føre til udvisning, og Danmark skal arbejde internationalt for at modernisere konventionerne og indtil de lykkes være klar til ikke at efterleve dem på visse områder, fx med det nævnte asylstop.
Partiformand Anders Samuelsen genopfriskede partiets forlangende om en fem procentpoints sænkelse af topskatten og beskrev det som i virkeligheden en slags kompromisforslag, idet partiets politik er at fjerne den helt, og kompromisset er så, at kravet kun er at det halveres. Ud fra samme logik beskrev han også halvering af bilregistreringsafgift, arveagift og iværksætterskat som kompromisforslag, men understregede endnu en gang at opfyldelse af kravet om fem procentpoints nedsættelse af topskatten, og kun det, er afgørende for LA's vilje til sikre regeringens overlevelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.