Som begrundelse for valget af Frederikshavn som værtskommune, skriver velfærdsminister Karen Jespersen (V): 'Det fremsendte forslag er et spændende bud på rammerne for næste års konference og et udtryk for kommunens store aktivitet på landdistriktsområdet'.
Formand for Distriktsudvalget, Frode Thule Jensen glæder sig over, at det lykkedes Frederikshavn Kommune at løbe af med værtskabet for konferencen i 2009.
- Det var, da jeg selv deltog som indlægsholder på Landdistriktskonferencen i 2007, at jeg fik ideen om, at Frederikshavn Kommune skulle byde ind på værtskabet, fordi vi har noget interessant og unikt at byde på. Vi har et stærkt netværk af kvindelige iværksættere i landistrikterne, og der bliver taget mange lokale initiativer, som viser sig bæredygtige med hensyn til at skabe fælles ansvar og i ejerskab for udviklingen i landsbyerne. Det er glædeligt, at Velfærdsministeriet også har øje for de ting, vi går og arbejder med.
Landdistriktskonferencen 2009 finder sted i dagene 11.-12. september. Straks efter nytår går Distriktsudvalgets Sekretariat i gang med at sammensætte et alsidigt konferenceprogram, der byder på en række spændende indlæg og ekskursioner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.