Kun få jobcentre prioriterer indsats over for sygemeldte indvandrere

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes, går hver femte direkte til ledighed mod kun hver tiende etniske dansker. Situationen er meget dyr for samfundet, og en løsning er ikke umiddelbart i sigte.

Ikke-vestlige indvandrere udgjorde i 2008 4,5 pct. af arbejdsstyrken, mens samme gruppe udgjorde 8,1 pct. af samtlige sygedagpengemodtagere. Gruppens sygedagpengeforløb varede i 2009 for godt 14 pct. vedkommende mere end 26 uger. For personer med dansk oprindelse lå tallet på 7,5 pct.  Der er altså tale om en klar overrepræsentation i sygefraværsstatistikkerne, skriver CABI - Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Der er penge at hente for samfundet, hvis sygefraværet for de ikke-vestlige indvandrere bringes ned.

Analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight lavede i 2008 en beregning, der viser, at der kan opnås en gevinst på 160.000 kr. i skatteindtægter og sparede udgifter, hvis en sygdomsramt borger opnår fuldtidsarbejde til en årsløn på ca. 195.000 kr.

Alligevel er der langt mellem jobcentre, som i deres beskæftigelsesplaner for 2010 havde prioriteret indsatsen over for sygemeldte indvandrere.

Nogle jobcentre klarer opgaven godt
CABI har set nærmere på situationen i de 20 kommuner, som har størst andel af ikke-vestlige indvandrere, og det viser sig, at der er forskel på, hvor godt kommunerne håndterer forløbene, forklarer CABI's temaleder for indvandrere og efterkommere Mette Fenger:

- Kommuner som Vallensbæk og Furesø formår at minimere de ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation på sygedagpenge markant. Og kommunerne på Vestegnen, som har den største andel af ikke-vestlige indvandrere, opnår bedre resultater end landsgennemsnittet. En høj andel af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken skaber altså ikke dårligere resultater, snarere tværtimod.

Vallensbæk holder sygefraværet nede
Ifølge Mette Fenger er der endnu ikke lavet analyser, som helt entydigt påviser, hvorfor der er forskel på kommunernes succes med at håndtere de ikke-vestlige indvandreres sygemeldinger. Der foreligger heller ikke noget klart billede af, hvorfor sygefraværet blandt ikke-vestlige indvandrere generelt ser ud til at være eksploderet.

Tine Sørensen, faglig koordinator i Jobcenter Vallensbæk, som er ansvarlig for opfølgningen på sygemeldte i både Vallensbæk og Ishøj Kommune, har imidlertid et bud på, hvad der skal til for at begrænse både mængden og længden af de ikke-vestlige indvandreres sygemeldinger:

- Det mest afgørende er vores medarbejderes høje faglige niveau og en fornuftig normering. At vi har en stabil medarbejderstab, der har erfaring med denne type sager har også en stor betydning. Det er alt sammen noget, der gør, at vi kan holde længden på sygefraværet nede, både når det gælder etnisk danske borgere og borgere med ikke-vestlig baggrund, siger Tine Sørensen.

Samme sagsbehandler følger borgeren
En anden vigtig faktor er organiseringen i Jobcenter Vallensbæk. I nogle jobcentre er der én gruppe sagsbehandlere, der tager sig af det korte sygefravær, en anden gruppe tager sig af sager, hvor sygefraværet har varet over 26 uger, mens en tredje gruppe tager sig af sager over 52 uger.

Sådan er det ikke i Jobcenter Vallensbæk. Her er det den samme sagsbehandler, som borgeren møder gennem hele forløbet. Også hvis borgeren på et senere tidspunkt sygemeldes igen.

- Vi oplever en del gengangere blandt de sygemeldte, og så bliver det lettere at sætte ind med de rette foranstaltninger, når sagsbehandleren kender forhistorien, siger Tine Sørensen.

- Det er også mit indtryk, at vi bruger flere ressourcer på at indhente de relevante lægelige dokumenter, og vi er ikke bange for at henvise til fx speciallæge, for at få en speciallægeerklæring, fortsætter hun.

Samarbejde med integrationsafdelingen
I Jobcenter Aabenraa betød organiseringen ligeledes, at sygefraværet blandt borgere med ikke-vestlig baggrund blev sænket: To medarbejdere fik alle sygefraværssager med borgere af ikke-vestlig baggrund og blev fysisk placeret sammen med integrationsafdelingen.

Gennem tæt samarbejde med medarbejderne i integrationsafdelingen og meget tæt opfølgning lykkedes det at reducere antallet af sygemeldte borgere med ikke-vestlig baggrund.

- Det er ikke alt, der bliver skrevet ned, og derfor var det afgørende for succesen, at de to sygefraværsmedarbejdere var tæt på integrationsafdelingen, så de kunne tale sammen om, hvordan borgere skulle tackles og om borgeren havde særlige hensyn, siger Kristian Jørgensen, afdelingsleder for Job og Afklaring i Jobcenter Aabenraa.

Han fremhæver desuden, at det er vigtigt, at borgerne får en grundig forklaring om deres sag, og det hele er sat i system, så det bliver så let som muligt for borgeren at forholde sig til. Han tror dog ikke, det er muligt at få sygefraværet blandt målgruppen helt på niveau med etniske danskeres.

- Man skal huske på, at det er en udsat gruppe, hvor mange har oplevet grimme ting, og det er en af årsagerne til overrepræsentationen. Men man kan nedbringe længden af sygefraværet, hvilket er godt for borgeren og for kommunens økonomi, siger Kristian Jørgensen.

Manglende tilbud og hårde brancher
Ifølge Mette Fenger er det dog næppe alle jobcentre, som har forudsætningerne for at levere de anderledes løsninger, der får sygefraværet blandt ikke-vestlige indvandrere ned. Kommuner som Vallensbæk har, hvad det angår, et bedre udgangspunkt:

- Nogle kommuner har lært at håndtere sygefravær og forhold, der gør sig særligt gældende for ikke-vestlige indvandrere, på en gang, fordi de har så mange ikke-vestlige borgere, at det simpelthen ikke giver mening at adskille områderne fuldstændigt. Men i kommuner med få ikke-vestlige indvandrere vil sagsbehandlerne i sygedagpengeafdelingen næppe på samme måde have det inde på rygraden at arbejde fx med sprog- og kulturbarrierer. Det kan gøre det svært at strikke et passende tilbud sammen, vurderer Mette Fenger.

En del af forklaringen på de ikke-vestlige indvandreres flere og længere sygemeldinger kan desuden tilskrives det faktum, at ikke-vestlige indvandrere generelt set er lavere uddannet end deres etnisk danske kolleger, og at de i højere grad bestrider ufaglærte jobs i brancher så som transport, rengøring og industri. Brancher, der statistisk set fører til mere nedslidning af medarbejderne end andre brancher.


Foto: http://www.flickr.com/photos/onkelulle/with/3590030016/