dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kuldsejlet kursuscenter meldt til bagmandspolitiet

En sag om offentlig millionstøtte til et kuldsejlet kursuscenter på Langeland skal nu granskes af bagmandspolitiet
11. MAR 2015 7.00

LANGELAND / SYDDANMARK: Den tidligere jægersoldat Henrik Otkjær og hans hustru Camilla fik i 2010 bevilliget 5,5 mio. skattekroner til opbygning af Holmegaard Kursus- og Træningscenter på Langeland. Centret blev aldrig til noget. I dag bliver byningerne brugt til asylcenter. Ægteparret Otkjær nåede alligevel, inden planerne blev skrinlagt, at få udbetalt godt 1,5 mio. kr., skriver DR Fyn

Derfor går Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, i daglig tale kaldet bagmandspolitiet, nu ind i sagen

- Vi har overgivet sagen til bagmandspolitiet. Det er første gang i syv år vi har gjort det, siger Preben Gregersen, regionalchef i Erhvervsstyrelsens afdeling for regional udvikling.

Ingen ved, hvad pengene er brugt på
Da Henrik og Camilla Otkjær i 2010 fik tilsagn om 5,5 mio. kr. fra Syddansk Vækstforum, var det meningen, at det militære trænings- og kursuscenter skulle tiltrække kursister fra hele verden. Blandt andet skulle det være med til at øge omsætningen på Langeland med 19 mio. kr. om året.

I slutningen af oktober var Erhvervsstyrelsen på kontrolbesøg på Holmegaard Kursus- og Træningscenter. Men her lykkedes det ikke at finde ud af, hvad pengene blev brugt til.

Efterfølgende har Erhvervsstyrelsen brugt flere måneder på at granske alle bilag i sagen. Det er det, der nu har fået styrelsen til at gå til bagmandspolitiet.

'For lemfældig praksis'
Sagen om det kuldsejlede kursuscenter har fået Enhedslistens medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Vibeke Syppli Enrum, til at komme med en opfordring til at tjekke, om der ligger flere af den slags sager, hvor offentligt støttede projekter kuldsejler og penge forsvinder.

- Holmegaard-sagen viser, at det er vigtigt, at der bliver lavet et stykke godt gedigent arbejde, når man godkender den her slags projekter. Indtil videre har der åbenbart været en alt for lemfældig praksis, siger hun.

DR Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Henrik og Camilla Otkjær.


rp


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kuldsejlet-kursuscenter-meldt-til-bagmandspolitiet

GDPR