DEBAT: - Hvis islam og kultur er skyld i etniske unges kriminalitet, spørger jeg: Hvad skyldes danske unges kriminalitet?
Af Ahmet Demir
På det sidste har jeg hørt psykolog Nicolai Sennels holdninger i medierne.
Han påstår:
- at etniske unges kriminalitet skyldes deres religion og kultur
- at det danske system spiller fallit, idet kriminelle unge med muslimsk baggrund oplever den danske pædagogik, de møder på de sikrede institutioner, skoler og andre institutioner, som svag
- at kommunen og behandlingssystemet i det hele taget bruger for lidt pisk og for meget gulerod
Jeg har svært ved at forstå ovenstående påstande, så jeg vil ud fra mine 30 års arbejde med kriminelle unge, både danske og af anden etnicitet, kommentere Nicolai Sennels' synspunkter.
Påstand 1: Etniske unges kriminalitet skyldes deres religion og kultur
Jeg er i tvivl om, hvor meget Nicolai kender til etniske unge, deres kulturer og baggrund i øvrigt. En stor del af de unge, som jeg har arbejdet med, og som var på kanten af loven, har en etnisk baggrund, men deres viden om deres religion er ofte ikke særlig stor.
En stor del af disse unge har et meget afslappet forhold til deres religion. Disse unge er født og opvokset her i landet, og de har ikke et stærkt kulturelt tilhørsforhold til deres forældres hjemland.
Jeg mener, det er en snæver synsvinkel at påstå, at deres kriminalitet skyldes deres kultur og religion, så jeg vil opfordre Nicolai til at være mere nuanceret i sin kritik og synspunkter. Efter min mening spiller mange forhold ind i unges kriminalitet, blandt andet familie, udstødelse eller marginalisering i deres sekundære socialisation, dvs. at skole, foreningsliv, bolig og sociale problemer har indflydelse på de unges kriminelle handlinger.
Påstand 2: Det danske system spiller fallit
Det lyder meget generaliserende. Jeg er selv en af dem, som superviserer på nogle af de sikrede institutioner i Københavns Kommune og andre dele i landet, og jeg synes, Nicolai er meget grov i sin påstand.
Efter min mening forsøger medarbejderne på de sikre institutioner at gøre en kæmpe socialpædagogisk indsats over for disse unge. Systemer kan have fejl, men det vigtigste er, at systemfejl ikke skal betales af fx etniske unge. Min erfaring siger mig, at nogle systemer kunne blive bedre til at samarbejde og skabe faglige udviklingsmuligheder for både ledere og medarbejdere.
Jeg mener, at en del af medarbejderne på de sikre institutioner har brug for efteruddannelse, men hvis vi ser på deres uddannelsesbudget, rækker det ikke ret langt. Jeg synes, at de danske sikre institutioners menneskesyn og grundlæggende pædagogiske holdning er god, og de vil inden for deres regi have en væsentlig positiv indflydelse på de unge i deres afdeling.
Jeg er overbevist om, at de sikrede institutioners arbejde også har betydning for de unges videreudvikling.
Påstand 3: Kommunen og behandlingssystemet i det hele taget bruger for lidt pisk og for meget gulerod
Denne påstand forstår jeg slet ikke. Hvad mener Nicolai med pisk og gulerod? Skal det forstås således, at vi skal forsøge at indføre 'fysisk afstraffelse', eller hvad mener han med pisk?
Nicolai skal tænke på, at unge helt ned til 13–14 år bliver anbragt i sikre institutioner, og det er efter min mening pisk i sig selv, forstået som straf, idet deres frihed er blevet berøvet. Vi skal selvfølgelig være konsekvente over for disse unge, men jeg vil hellere opfordre Nicolai til at komme med sit bud på, hvordan systemet, forældre og andre instanser kan forebygge, så de unge ikke kommer så langt ud.
Afslutningsvis vil jeg sige, at etniske unges kriminalitet intet har med deres religion og kultur at gøre - i hvert fald ikke den muslimske kultur og religion jeg kender. Alle de familier, jeg arbejder med, synes, at det er en stor skam i deres kultur, at deres børn kommer på kanten af loven eller er indblandet i kriminalitet.
I forbindelse med undervisning af forskellige grupper og møder i forskellige dialogfora møder jeg blandt andet imamer, som efter min mening gør en væsentlig arbejdsindsats for at forebygge, at de unge ryger ud i det kriminelle miljø.
Efter min mening er kriminalitet primært et socialt problem. For at gøre noget ved disse sociale problemer, mener jeg
- At vi helt fra småbørnsalderen skal reagere på, hvad vi som fagfolk ser som problemer med børnene, og i samarbejde med forældre og andre faggrupper skal vi støtte disse børn
- At vi skal have rummelige pædagogiske institutioner og foreninger for de unge
- At vores fagfolk skal rustes fagligt til at arbejde med disse unge, dvs. at vi skal se på både deres grunduddannelse og muligheden for efteruddannelse med henblik på at udvikle ny pædagogisk tænkning
- At vi skal støtte forældrene i form af råd og vejledning
- At vi skal skabe udviklingsmuligheder for forældrenes uddannelse, arbejde og boligsituation
Til sidst vil jeg sige, at Nicolais måde at se på baggrunden for etniske unges kriminalitet, efter min mening er diskrimination. Jeg vil gerne høre hans forklaring på baggrunden for kriminaliteten blandt danskere og andre grupper.
Ahmet Demir, cand. pæd., familieterapeut og socialkonsulent
På det sidste har jeg hørt psykolog Nicolai Sennels holdninger i medierne.
Han påstår:
- at etniske unges kriminalitet skyldes deres religion og kultur
- at det danske system spiller fallit, idet kriminelle unge med muslimsk baggrund oplever den danske pædagogik, de møder på de sikrede institutioner, skoler og andre institutioner, som svag
- at kommunen og behandlingssystemet i det hele taget bruger for lidt pisk og for meget gulerod
Jeg har svært ved at forstå ovenstående påstande, så jeg vil ud fra mine 30 års arbejde med kriminelle unge, både danske og af anden etnicitet, kommentere Nicolai Sennels' synspunkter.
Påstand 1: Etniske unges kriminalitet skyldes deres religion og kultur
Jeg er i tvivl om, hvor meget Nicolai kender til etniske unge, deres kulturer og baggrund i øvrigt. En stor del af de unge, som jeg har arbejdet med, og som var på kanten af loven, har en etnisk baggrund, men deres viden om deres religion er ofte ikke særlig stor.
En stor del af disse unge har et meget afslappet forhold til deres religion. Disse unge er født og opvokset her i landet, og de har ikke et stærkt kulturelt tilhørsforhold til deres forældres hjemland.
Jeg mener, det er en snæver synsvinkel at påstå, at deres kriminalitet skyldes deres kultur og religion, så jeg vil opfordre Nicolai til at være mere nuanceret i sin kritik og synspunkter. Efter min mening spiller mange forhold ind i unges kriminalitet, blandt andet familie, udstødelse eller marginalisering i deres sekundære socialisation, dvs. at skole, foreningsliv, bolig og sociale problemer har indflydelse på de unges kriminelle handlinger.
Påstand 2: Det danske system spiller fallit
Det lyder meget generaliserende. Jeg er selv en af dem, som superviserer på nogle af de sikrede institutioner i Københavns Kommune og andre dele i landet, og jeg synes, Nicolai er meget grov i sin påstand.
Efter min mening forsøger medarbejderne på de sikre institutioner at gøre en kæmpe socialpædagogisk indsats over for disse unge. Systemer kan have fejl, men det vigtigste er, at systemfejl ikke skal betales af fx etniske unge. Min erfaring siger mig, at nogle systemer kunne blive bedre til at samarbejde og skabe faglige udviklingsmuligheder for både ledere og medarbejdere.
Jeg mener, at en del af medarbejderne på de sikre institutioner har brug for efteruddannelse, men hvis vi ser på deres uddannelsesbudget, rækker det ikke ret langt. Jeg synes, at de danske sikre institutioners menneskesyn og grundlæggende pædagogiske holdning er god, og de vil inden for deres regi have en væsentlig positiv indflydelse på de unge i deres afdeling.
Jeg er overbevist om, at de sikrede institutioners arbejde også har betydning for de unges videreudvikling.
Påstand 3: Kommunen og behandlingssystemet i det hele taget bruger for lidt pisk og for meget gulerod
Denne påstand forstår jeg slet ikke. Hvad mener Nicolai med pisk og gulerod? Skal det forstås således, at vi skal forsøge at indføre 'fysisk afstraffelse', eller hvad mener han med pisk?
Nicolai skal tænke på, at unge helt ned til 13–14 år bliver anbragt i sikre institutioner, og det er efter min mening pisk i sig selv, forstået som straf, idet deres frihed er blevet berøvet. Vi skal selvfølgelig være konsekvente over for disse unge, men jeg vil hellere opfordre Nicolai til at komme med sit bud på, hvordan systemet, forældre og andre instanser kan forebygge, så de unge ikke kommer så langt ud.
Afslutningsvis vil jeg sige, at etniske unges kriminalitet intet har med deres religion og kultur at gøre - i hvert fald ikke den muslimske kultur og religion jeg kender. Alle de familier, jeg arbejder med, synes, at det er en stor skam i deres kultur, at deres børn kommer på kanten af loven eller er indblandet i kriminalitet.
I forbindelse med undervisning af forskellige grupper og møder i forskellige dialogfora møder jeg blandt andet imamer, som efter min mening gør en væsentlig arbejdsindsats for at forebygge, at de unge ryger ud i det kriminelle miljø.
Efter min mening er kriminalitet primært et socialt problem. For at gøre noget ved disse sociale problemer, mener jeg
- At vi helt fra småbørnsalderen skal reagere på, hvad vi som fagfolk ser som problemer med børnene, og i samarbejde med forældre og andre faggrupper skal vi støtte disse børn
- At vi skal have rummelige pædagogiske institutioner og foreninger for de unge
- At vores fagfolk skal rustes fagligt til at arbejde med disse unge, dvs. at vi skal se på både deres grunduddannelse og muligheden for efteruddannelse med henblik på at udvikle ny pædagogisk tænkning
- At vi skal støtte forældrene i form af råd og vejledning
- At vi skal skabe udviklingsmuligheder for forældrenes uddannelse, arbejde og boligsituation
Til sidst vil jeg sige, at Nicolais måde at se på baggrunden for etniske unges kriminalitet, efter min mening er diskrimination. Jeg vil gerne høre hans forklaring på baggrunden for kriminaliteten blandt danskere og andre grupper.
Ahmet Demir, cand. pæd., familieterapeut og socialkonsulent
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
