Et landsdækkende projekt med seks mio. kr. i ryggen fra Det Obelske Familiefond skal de næste tre år skabe syv kraftcentre. Centrene har eksisterende sangmiljøer som omdrejningspunkt, og de skal nu professionaliseres og udbredes i samarbejde med kommuner, skoler og erhvervsliv.
Inspirationen er hentet fra FC Midtjyllands fodboldakademi, der samarbejder med 150 små klubber om at finde og udvikle de største talenter, forklarer lederen af Den Jyske Sangskole, Mads Bille, der er ophavsmanden til initiativet.
- Hvis vi skal genskabe det massive traditionstab, der er sket inden for sang de senere år, er vi også nødt til at få bredde og elite til at spille tæt sammen. Det instrumentelle område har musikskolerne som katalysator, men korarbejdet står alt for ofte alt for alene. Visionen er at skabe mere dynamiske sangmiljøer med stærkere økonomi og bredere organisering, som kan kickstarte hele sangkulturen i Danmark og være en helt ny søjle i dansk musikliv, siger Mads Bille til Kristeligt Dagblad.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.