
Det var alt sammen i 1970. Dengang for 36 år siden etablerede de nye kommuner sig tungt og solidt med en udvalgsstruktur, der var bundet op på de kendte sektorer: skole, social, teknik & mijø, kultur osv.
Det har stort set ikke ændret sig siden.
Og det er et problem, mener Allan Vendelbo, partner i Lundgaard Konsulenterne og tidligere formand for Kommunaldirektørforeningen.
Et udvalgsstyre bundet op på sektorer er helt ude af trit med de nye kommunestørrelser og den nye komplicerede opgaveløsning, de står overfor, mener han.
Opfundet til små kommuner
- De nye kommuner har valgt en udvalgsstruktur, der er opfundet til kommuner med en gennemsnitsstørrelse på ca. 18.000 indbyggere og med meget færre og mindre komplicerede opgaver. De nye kommuner er dels blevet meget større med gennemsnitligt indbyggertal på 50.000, og de har langt flere tværgående opgaver. Tag f.eks. sundhed ? det dækker jo både børn, ældre, voksne og socialområdet. Eller frivillighed ? det er også et område, der går på tværs af sektorerne, siger Allan Vendelbo.
Efter hans mening er fremtiden at erstatte den sektoriserede udvalgsstruktur med udviklingsudvalg - en slag forsøgs- eller innovationsudvalg, som arbejder projektorienteret.
- I 70?er-tankegangen var det stående udvalg en del af arbejdskraften inden for sit område, udvalget var også sagsbehandlende, det var meget driftsorienteret. Men de nye kommuner stiller helt andre krav; her er der brug for en bestyrelsestankegang hos politikerne, mener Allan Vendelbo.
Lede 5.000 ansatte
Hans overordnede pointe er, at det politiske arbejde via en ny udvalgsstruktur skal være mere attraktivt, end det er i dag. At være politiker i de nye store kommuner stiller nye, store krav: Medlemmerne i de nye kommunalbestyrelser skal ud over at drive politik, lede en virksomhed med omkring 5.000 ansatte og et budget på næsten tre mia. kr., hvis man tager udgangspunkt i gennemsnitskommunen den 1. januar 2007.
- Det er krævende både at være politiker og personaleleder for så mange mennesker. Samtidig varetages den politiske ledelse i kommunerne af engagerede lokalpolitikere, som skal passe deres arbejde og familie ved siden af. I dag bruger mange politikere op til 35 timer om ugen på kommunalpolitik, og det kan man godt frygte vil få en del af de unge politikere til at sige fra.
Allan Vendelbo ser en ny og moderniseret udvalgsstruktur som en måde at gøre det politiske arbejde både mere effektivt og attraktivt på.
- Man kunne vende den om og sige; vi vil kun bruge 10-15 timer om ugen på det politiske arbejde, og så herfra beslutte, hvordan udvalgsstrukturen skal være. Hvis man vil sikre en ledelses-reform i takt med den øvrige reform, er man nødt til at se på vilkårene for det politiske arbejde.
Lean på det politiske arbejde
Allan Vendelbo foreslår, at man også inden for det politiske arbejde i kommunerne begynder at bruge det LEAN-princip, som for tiden er noget af det mest hotte inden for arbejds-organisering og ledelse. LEAN, som populært sagt handler om at udnytte arbejdsgangene fra erhvervslivet, er i det offentlige foreløbig mest brugt på drift.
- Hvad med at lave LEAN på det politiske arbejde? At bruge det til at se på, hvordan kan vi effektivisere budgetlægningen, udvalgsarbejdet, visionsprocesserne, planlægningsprocesserne?
Regeringen fastholder gammel struktur
Allan Vendelbo mener, at regeringen er med til at fastholde den gammeldags udvalgsstruktur. Det er nemlig et lovkrav, at de nye kommuner skal oprette et selvstændigt beskæftigelsesudvalg (med mindre man vælger at lægge beskæftigelsesområdet ind under økonomiudvalget).
- Regeringen skubber på ved at understrege, at der skal være et sådant stående udvalg. På den måde sender man et signal om at bevare sektorsystemet. Og det kan godt være, at det er velkendt og føles driftsikkert - men det er ikke et system, der skaber meget innovation.
Hvis vi vil have gode mennesker til at lede de nye kommuner, så skal de selv kunne bestemme over udvalgsstrukturen og dermed over vilkårene for deres politiske arbejde, siger Allan Vendelbo.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.