AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Kommunernes driftsbudget er steget med 3,9 pct.

Kommunernes samlede driftsbudget for 2026 lyder på 470 mia. kr., mens anlægsbudgettet er på 21,5 mia. kr.
19. JAN 2026 8.12

I 2026 budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr., hvilket er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. sammenlignet med budgettet for 2025, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kommunerne har samlet set afsat 127 mia. kr. til området for børn og unge, hvilket svarer til 27 pct. af det samlede budget. Den største post herunder er folkeskolen, hvor der er afsat 69 mia. kr. 

Til området for ældre og voksne med særlige behov er der afsat 109 mia. kr., som svarer til 23 pct. af de samlede udgifter. 

Ikke overraskende er de samlede driftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse steget fra 2025 til 2026. I 2026 udgør området 59 pct. af det samlede budget, hvilket er en stigning på 12,2 mia. kr. sammenlignet med 2025. Det svarer til en stigning på 4,6 pct.

Også anlægsbudgettet er steget. I 2026 er der budgetteret med 21,5 mia. kr., hvilket er 1,9 mia. kr. mere sammenlignet med 2025. Nettodriftsudgifterne fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål.

Som følge af Økonomiaftalen 2026 er den samlede serviceramme for kommunerne 336,8 mia. kr., og hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT mv. Den samlede anlægsramme er 22,3 mia. kr. 

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunernes-driftsbudget-er-steget-med-3-9-pct

GDPR