Det store punkt på dagsordenen var kommunerne og klima-udfordringen. Og når der tales klima, global opvarmning og man er Bella Center i København, så er det svært ikke at se halvandet år ud i fremtiden til det store Klimatopmøde i netop Bella Center i København.
Og det gjorde formand for KL’s tenik og miljøudvalg, Bjørn Dahl, da også i sin velkomst.
- For to år siden sagde jeg til dette arrangement, at vi står foran den største udfordring nogensinde. Det var kommunalreformen. Nu står vi foran udfordringer, der er større end vi nogensinde har oplevet det: Klimaforandringerne, sagde Bjørn Dahl.
- Vi kan se frem til voldsomme skybrud, storme og stigende vandstand. Der er nogen steder uenigheder om årsagerne. Men når borgerne har kloakvand i kældrene, så må vi i kommunerne i gang.
Bjørn Dahl pegede blandt andet på, at kommunerne skal se på transport, byggeri og energi. Her efterlyste formanden et større statsligt engagement med overordnede rammer og værktøjer, så det ikke er de enkelte kommuner, der alle skal genopfinde den dybe tallerken.
- Staten må, bør og skal fastlægge, hvilke klimascenarier, som vi skal planlægge efter. Staten må anlægge en langsigtet plan for udviklingen. I KL er vi bange for at indsatsen vil ske uden overblik, sagde Bjørn Dahl og understregede, at den kommunale indsats kommer til at koste penge.
- Finansieringen vil blive taget med finansministeren, når de kommunale budgetter skal forhandles.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.