Antallet af golfbaner vil vokse til næsten 300 i løbet af de næste ti år. Kommunerne bliver nødt til at planlægge i fællesskab, siger miljøministeren
2. FEB 2006 14.13
Hvis ikke landet skal ende som én stor golfbane, bliver de nye kommuner nødt til at arbejde sammen om planlægningen.
Det er groft sagt baggrunden for, at miljøminister Connie Hedegaard (K) har haft et udvalg til at se på, hvordan fremtidens golfbaner, skal placeres i Danmark, når kommunerne efter nytår overtager planlægningen i det åbne land.
For ud over de mange kommuner, der allerede i dag huser en golfbane, står endnu flere i kø. 17 forslag til nye baner venter i øjeblikket på at blive godkendt hos Skov- og naturstyrelsen. (Se fakta nederst)
100 nye baner på ti år
I forvejen har stort set hver eneste af de 98 nye kommuner har en golfbane. Undtaget er en lille håndfuld kommuner omkring hovedstaden, som er udelukket pga. en indlysende mangel på store, åbne arealer ? og så lige Bogense Kommune på Nordfyn, der som den eneste af de nye kommuner uden for hovedstadsområdet endnu ikke har en bane.
Dermed har landets 140.000 golfspillere efterhånden fået sat deres maskinklippede spor i landskabet. Hvis udviklingen fortsætter, vil der ifølge Skov- og Naturstyrelsen i løbet af de næste 10 år komme mellem 50 og 100 nye baner over hele landet - oven i de ca. 170 eksisterende.
Miljøministerens golfudvalg har netop udgivet en rapport med sine anbefalinger til, hvilke hensyn kommunerne i fremtiden skal planlægge efter, når de vil anlægge nye golfbaner.
Udvalget har bestået af KL og Amtsrådsforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Golfunion, Direktoratet for FødevareErhverv og Skov- og naturstyrelsen.
Nu baner ved kysten
Helt overordnet handler anbefalingerne om at få kommunerne til ikke at anlægge for mange golfbaner.
Kommunerne opfordres f.eks. til at udlægge arealer ?efter nøje vurdering af behov og placering?. I helheds-vurderingerne skal der tages hensyn til f.eks. landbrug, skovrejsning, rekreative interesser og vandindvinding. Der skal vises ?stor tilbageholdenhed? med at placere golfbaner inden for bynære rekreative områder.
Til gengæld bliver det på en række områder muligt at anlægge golfbaner i Danmark, hvor det ikke hidtil har kunnet lade sig gøre.
Med golfudvalgets anbefalinger bliver det f.eks. muligt at placere golfbaner i Kystnærhedszonen, hvis det ikke forringer kystlandskabet. Herudover kan golfbaner som udgangspunkt ikke placeres tættere end 300 meter fra kysten, men det er f.eks. ikke udelukket, at dele af en golfbane ved en konkret vurdering vil kunne række ind over beskyttelseslinien under hensyntagen til natur og landskab.
Se ud over kommunegrænsen
Overordnet opfordres kommunerne til at samarbejde: Ved vurdering af behovet bør der ses ud over kommunegrænsen og eventuelt indgås strategiske samarbejder med nabokommuner, hedder det videre i rapporten.
- Mange kommuner over hele landet ønsker at etablere nye baner. Men da en golfbane er et stort og synligt anlæg i den åbne natur, er det vigtigt, at banerne placeres efter en helhedsvurdering og et sæt fælles spilleregler, som afvejer de forskellige interesser i det åbne land, så konflikter med natur og miljø undgås, siger Connie Hedegaard i en kommentar til rapporten.
- Vi skal passe på, at vi ikke planlægger for mange golfbaner, bl.a. fordi det jo vil ødelægge økonomien i den enkelte bane. Derfor opfordres kommunerne til at koordinere deres planlægning og om nødvendigt også inddrage regionerne i en fælles politik for friluftslivet og turisterhvervet, skriver miljøministeren i rapporten.
FAKTA ? 17 forslag i kø
17 konkrete baneforslag har været sat i bero, så længe golfudvalget arbejdede.
De 15 af dem er fra amter, som stadig i år har planlægningskompetencen i det åbne land.
Det drejer sig om hele otte forslag fra Fyns Amt, tre fra Vejle Amt, et fra Vestsjællands Amt, et fra Ringkjøbing Amt og 2 fra Sønderjyllands Amt.
To forslag er fra kommuner: et fra Moraø og et fra Hadsund.
Alle forslag ? på nær de to fra Sønderjyllands Amt ? omfatter golfbaner i kystnærhedszonen.
Det er groft sagt baggrunden for, at miljøminister Connie Hedegaard (K) har haft et udvalg til at se på, hvordan fremtidens golfbaner, skal placeres i Danmark, når kommunerne efter nytår overtager planlægningen i det åbne land.
For ud over de mange kommuner, der allerede i dag huser en golfbane, står endnu flere i kø. 17 forslag til nye baner venter i øjeblikket på at blive godkendt hos Skov- og naturstyrelsen. (Se fakta nederst)
100 nye baner på ti år
I forvejen har stort set hver eneste af de 98 nye kommuner har en golfbane. Undtaget er en lille håndfuld kommuner omkring hovedstaden, som er udelukket pga. en indlysende mangel på store, åbne arealer ? og så lige Bogense Kommune på Nordfyn, der som den eneste af de nye kommuner uden for hovedstadsområdet endnu ikke har en bane.
Dermed har landets 140.000 golfspillere efterhånden fået sat deres maskinklippede spor i landskabet. Hvis udviklingen fortsætter, vil der ifølge Skov- og Naturstyrelsen i løbet af de næste 10 år komme mellem 50 og 100 nye baner over hele landet - oven i de ca. 170 eksisterende.
Miljøministerens golfudvalg har netop udgivet en rapport med sine anbefalinger til, hvilke hensyn kommunerne i fremtiden skal planlægge efter, når de vil anlægge nye golfbaner.
Udvalget har bestået af KL og Amtsrådsforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Golfunion, Direktoratet for FødevareErhverv og Skov- og naturstyrelsen.
Nu baner ved kysten
Helt overordnet handler anbefalingerne om at få kommunerne til ikke at anlægge for mange golfbaner.
Kommunerne opfordres f.eks. til at udlægge arealer ?efter nøje vurdering af behov og placering?. I helheds-vurderingerne skal der tages hensyn til f.eks. landbrug, skovrejsning, rekreative interesser og vandindvinding. Der skal vises ?stor tilbageholdenhed? med at placere golfbaner inden for bynære rekreative områder.
Til gengæld bliver det på en række områder muligt at anlægge golfbaner i Danmark, hvor det ikke hidtil har kunnet lade sig gøre.
Med golfudvalgets anbefalinger bliver det f.eks. muligt at placere golfbaner i Kystnærhedszonen, hvis det ikke forringer kystlandskabet. Herudover kan golfbaner som udgangspunkt ikke placeres tættere end 300 meter fra kysten, men det er f.eks. ikke udelukket, at dele af en golfbane ved en konkret vurdering vil kunne række ind over beskyttelseslinien under hensyntagen til natur og landskab.
Se ud over kommunegrænsen
Overordnet opfordres kommunerne til at samarbejde: Ved vurdering af behovet bør der ses ud over kommunegrænsen og eventuelt indgås strategiske samarbejder med nabokommuner, hedder det videre i rapporten.
- Mange kommuner over hele landet ønsker at etablere nye baner. Men da en golfbane er et stort og synligt anlæg i den åbne natur, er det vigtigt, at banerne placeres efter en helhedsvurdering og et sæt fælles spilleregler, som afvejer de forskellige interesser i det åbne land, så konflikter med natur og miljø undgås, siger Connie Hedegaard i en kommentar til rapporten.
- Vi skal passe på, at vi ikke planlægger for mange golfbaner, bl.a. fordi det jo vil ødelægge økonomien i den enkelte bane. Derfor opfordres kommunerne til at koordinere deres planlægning og om nødvendigt også inddrage regionerne i en fælles politik for friluftslivet og turisterhvervet, skriver miljøministeren i rapporten.
FAKTA ? 17 forslag i kø
17 konkrete baneforslag har været sat i bero, så længe golfudvalget arbejdede.
De 15 af dem er fra amter, som stadig i år har planlægningskompetencen i det åbne land.
Det drejer sig om hele otte forslag fra Fyns Amt, tre fra Vejle Amt, et fra Vestsjællands Amt, et fra Ringkjøbing Amt og 2 fra Sønderjyllands Amt.
To forslag er fra kommuner: et fra Moraø og et fra Hadsund.
Alle forslag ? på nær de to fra Sønderjyllands Amt ? omfatter golfbaner i kystnærhedszonen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
