dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner saboterer udviklingsråd

Danske Handicaporganisationer beskylder kommunerne for at holde borgere og brugere ude og tømme udviklingsrådene for reelt indhold
10. JUN 2008 9.38
Alle de organisationer, der sender brugerrepræsentanter til rådene, betegner det i et brev til Folketinget som "politisk løftebrud", hvis ikke politikerne griber ind nu, skriver Danske Handicaporganisationer på sin hjemmeside.

De regionale udviklingsråd var et afgørende element i kommunalreformen. De skulle skabe gennemsigtighed i udviklingen på vigtige områder for borgerne. Derfor skulle kommunerne tilvejebringe et grundlag for overblik. Derfor skulle brugerrepræsentanter indgå i processen.

Udviklingsrådene er langsomt men sikkert ved at blive tømt for reelt indhold. Kommunerne flytter al koordinering til Kommunekontaktrådet (KKR), der ligger helt og aldeles i kommunernes eget regi. Borgere og brugere inddrages ikke længere.

Kommunerne siger åbent, at de nedprioriterer arbejdet i de regionale udviklingsråd. Den manglende interesse giver sig også udslag i ringe fremmøde til mange af udviklingsrådenes møder, der ikke altid er beslutningsdygtige.

Informations- og analysesystemet, der skulle give udviklingsrådene og politikerne overblik over udviklingen, fungerer under al kritik, primært fordi kommunerne ikke indberetter konsekvent. De statistiske informationer om udviklingen i 2007 kan reelt ikke anvendes til at vurdere udviklingen i det første år med kommunalreformen. Dertil kommer, at specialundervisningen ikke indgår i det statistiske analysesystem.

Statsforvaltningerne har øjensynligt ikke kraft til at modgå denne udvikling. Ministerier og folketing må reagere, hvis lovgivers intentioner skal fastholdes.

Dette er noget af indholdet i det brev, som en lang række brugerorganisationer i fællesskab har sendt til social- og undervisningsministrene samt til tre folketingsudvalg. Organisationerne kræver handling nu - inden udviklingsrådene går helt i opløsning.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-saboterer-udviklingsraad

GDPR