Kommuner lukker genbrugsstationer

KORT NYT15. MAR 2020 8.50
TEMA: Corona

Kommuner landet over har op til weekenden eller i weekenden valgt at lukke genbrugsstationer ned for private og sendt en række medarbejdere hjem som følge af coronavirusset. Indtil videre har Kolding, Vallensbæk, Rudersdal, Billund, Vejen, Frederikshavn, Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Rebild, Kolding, Morsø, Svendborg og Nordfyn besluttet at lukke genbrugsstationerne helt.

I hovedstadsområdet lukker Vestforbrænding, der dækker blandt andet Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner, også stationerne for private. Det samme gør Amagerforbrænding, der dækker København, Frederiksberg, Dragør, Hvidovre og Tårnby kommuner.

De fleste steder kan erhvervsdrivende stadig aflevere affald, i hvert fald på enkelte pladser. Odense holder stadig sine stationer åbne, men anbefaler, at man kun afleverer affald, hvis det er strengt nødvendigt. Læsø og Thisted kommuner har ubemandede dele af pladserne åbne, så der stadig er mulighed for selvbetjening. Flere kommuner har også besluttet, at der ikke længere skal hentes storskrald.

eo

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt