dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner kan nu prøve Favrskov-modellen for at mindske sygefravær

Kommuner kan nu søge om midler til at afprøve Favrskov-modellen, hvor arbejdsgiveren inddrages i den første sygefraværssamtale for at fastholde sygemeldte
13. JUN 2017 12.55

FAVRSKOV: Landets kommuner kan få del i en pulje på ni mio. kr., som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering netop har meldt ud. Formålet er ifølge Beskæftigelsesministeriet at afprøve og udbrede de erfaringer, som Favrskov Kommune har gjort med sygefraværssamtaler.

Det går ud på at holde den første sygefraværssamtale på arbejdspladsen efter aftale med virksomheden. Samtalen holdes inden udgangen af 8. fraværsuge, hvor både den sygemeldte, arbejdsgiver og kommunen deltager. Det er den model, der nu skal afprøves i et såkaldt implementeringsprojekt, hvor kommunerne kan deltage.

Favrskov Kommunes model for arbejdsfastholdelse tager udgangspunkt i én medarbejder - sagsbehandler og fastholdelseskonsulent i én og samme person. Fastholdelsesmedarbejderen har viden om både sygedagpengelovgivningen og fastholdelsesmuligheder og har selv kompetence til at bevilge hjælpemidler.

Fastholdelsesmedarbejderen begynder alle sager med så hurtigt som muligt at etablere et møde mellem sygemeldte og arbejdsgiver ude på arbejdspladsen. Det giver et godt afsæt for samarbejde parterne imellem og styrker en bevidstgørelse af, at det er en fælles opgave at få borgeren tilbage i arbejde.

Projektet skal bidrage til at gøre vejen tilbage til arbejdspladsen kortere og i sidste ende sikre en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektperioden løber fra den 1. oktober 2017 til den 31. december 2018.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-kan-nu-prove-favrskov-modellen-for-at-mindske-sygefravaer

GDPR