Biogasbranchen har fået en ekstra luns i forhold til oplægget til den Grøn Vækst-aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftale om tirsdag. Det vurderer sekretariatschef i Biogasbranchen, Bruno Sander, som er nogenlunde tilfreds.
- Vi tror, at det her vil sætte gang i nogle biogasanlæg, siger han til Ingeniøren.
* Puljen til anlægstilskud løftes fra 255 millioner til 300 millioner kroner over tre år.
* Biogas-investorer kan få 20 procent i anlægstilskud.
* Desuden introducerer Grøn Vækst en kommunegaranti på 60 procent i forbindelse med finansiering af anlæggene.
* De sidste 20 procent skal klares via egenfinansiering.
- Vi betragter især passusen om kommunegaranti som vigtig, fordi det netop er så svært at få finansieret anlæggene ad andre kanaler, siger Bruno Sander.
Han kalder det 'et klart signal til kommunerne om, at regeringen forventer, at de så også yder de omtalte garantier'.
Han beklager, at regeringen og DF ikke hævede afregningsprisen for strøm fra biogas, sådan som biogasbranchen havde foreslået.
Det er målet med Grøn Vækst-aftalen, at op mod 50 procent af husdyrgødningen i Danmark skal udnyttes til grøn energi i 2020.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.