KØBENHAVN: 3,2 mio. kr. Så mange penge har Københavns Kommune brugt på et projekt, der skulle løse problemet med hovedstadens mange cykeltyverier. Projektet har imidlertid kun genforenet to cykler med deres retsmæssige ejere.
Teknik- og Miljøudvalget har netop afvist at videreføre projektet med yderligere 500.000 kr., skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I projektet har man bl.a. installeret chips i flere tusinde cykler, som skulle gøre det muligt at føre de stjålne cykler tilbage til deres til rette ejermænd.
Cykelprojektet blev iværksat i 2008 under daværende overborgmester Ritt Bjerregaard. I 2010 blev projektet overtaget af Teknik- og Miljøudvalget, som analyserede resultaterne og vurderede, at det ikke virkede efter hensigten.
Projektet blev søsat i et forsøg på at komme København Kommunes 18.000 årlige cykeltyverier til livs, skriver Jyllands-Posten.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.