KØBENHAVN: København er netop blevet kåret til Ultimate Sports City for byer i størrelsen 1-3 mio. indbyggere - og en samlet 8. plads blandt alle byer - på sportens årlige Sportaccord Convention i Quebec City, Canada. København har således spillet sig ind i sportens superliga med byer som London, Melbourne, Tokyo, Sydney og New York, når det gælder værtskaber af internationale sportsbegivenheder. Det oplyser Sport Event Denmark.
- Endnu en fjer i hatten for Danmark og det danske eventarbejde. Vores hovedstad er nu kommet i fornemmeste selskab, og et resultat af at København har dannet rammen for en række toneangivende events de senere år, herunder ikke mindst VM i landevejscykling 2011 og IOC-kongressen 2009. Sammen med de danske sporteventbyer og specialforbundene har vi i Sport Event Denmark skabt et meget positivt renommé omkring Danmark som sporteventnation, siger Lars Lundov, direktør for Sport Event Denmark.
Ranglisten over verdens bedste sportsbyer talte i alt 25 byer, som var blevet vurderet på en lang række parametre så som antallet af årlige tilbagevendende events, antallet af afholdte events og/eller events, som er blevet vundet til byen ligesom også faciliteter, infrastruktur, sikkerhed, overnatning, transport, statslig finansiering og brugen af sociale medier også blev vurderet. København scorede bl.a. meget højt på eventstrategi, eventerfaring og branding.
bi
Det er det ansete sportsmedie, britiske Sports Business Group, der især beskæftiger sig med den forretningsmæssige side af sport, som står bag kåringerne af Ultimate Sports Cities. Prisen uddeles hvert andet år.
Sommerens olympiske vært, London, blev kåret som Årets Ultimate Sports City over all foran Melbourne og Sydney.
Oversigten over årets bedste sportsbyer fordelt på størrelse:
• XL (6 mio eller flere): New York
• L (Mellem 3 og 6 mio): Melbourne
• M (Mellem 1 og 3 mio): København
• S (Under 1 mio): Manchester
Ultimate Sports City 2012
1. London
2. Melbourne
3. Sydney
4. New York
5. Manchester
6. Singapore
7. Berlin
8. København
9. Glasgow
10. Paris
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.