Knap hver anden kandidat ved KV21 oplevede at blive udsat for chikane eller trusler. Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Det skriver Politiken.

Rapporten baserer sig på svar fra 2.271 kandidater. Det svarer til en fjerdedel af landets kandidater ved kommunalvalget i efteråret. Det er muligt, at kandidater, som har oplevet chikane eller trusler, har været mere tilbøjelige til at svare.

Ifølge rapporten oplevede 45 procent af de adspurgte at blive udsat for chikane eller trusler. Det skete i form af vold, hærværk mod valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller tilråb på gaden.

Et problem for demokratiet

Det er især de yngre kvindelige kandidater og kandidater fra etniske minoriteter, som oplevede chikanen. Det kan være et problem for demokratiet. Sådan lyder vurderingen fra Morten Emmerik Wøldike fra Institut for Menneskerettigheder. Han er leder af instituttets arbejde med køn og LGBT+ og har været med til at udarbejde rapporten.

- Når det især rammer dem, der i forvejen er underrepræsenteret i vores demokratiske forsamlinger, er det jo et stort problem. Det kan være en af de barrierer, der står i vejen for, at vi får et mere velfungerende demokrati, der favner de forskellige erfaringer og interesser i befolkningen, siger han til Politiken.

Flere kvindelige borgmestre

Antallet af kvindelige borgmestre steg fra 14 til 20 ved kommunalvalget. Under valgkampen oplevede hver anden kandidat fra en etnisk minoritet chikane eller trusler, som ofte var rettet mod netop deres etnicitet.

Hver fjerde kvindelige kandidat mellem 18 og 39 år oplevede seksuel chikane på sociale medier eller i form af mundtlige kommentarer, uønsket berøring eller trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet.

Kommunalvalget fandt sted 16. november 2021.

Ritzau

Knap hver anden kommunalvalgskandidat blev udsat for chikane