Organet er stadig åbent for interesserede ledere fra det offentlige, og formanden kontorchef i It- og Telestyrelsen Per Schultz Eeg lægger ikke skjul på, at en af de helt store udfordringer ligger i et kommende salg af KMD.
Eeg pointerer over for Version2, at det gælder om at undgå en situation, hvor leverandørerne pludseligt står og siger, at der bliver tale om en meget kompliceret integration af systemerne, og det bliver dyrt, fordi der er tale om systemer, der ikke umiddelbart fungerer sammen. Derfor skal vi have på plads, hvordan snitfladerne og standarderne er for de enkelte systemer, siger han.
- KL kan blive tvunget til at sælge KMD, og så står de i en situation, hvor der er en privat aktør på området, og det skaber et vældigt behov for at de får standardiseret, fordi de ikke længere har en regulerende hånd med i spillet. Derfor skal der skabes et marked, hvor man har standardiseret de rigtige ting for at fremme konkurrencen, siger han.
Per Schultz Eeg forestiller sig dog ikke, at kravet vil blive en åbning af kildekoden for eksempelvis KMD’s systemer inden et salg.
- Jeg tror ikke, at vi kommer til at snakke open source direkte – det vil være et element, men det er klart, at en hvilken som helst form for standardisering trækker i retning af bedre muligheder for open source. I det omfang vi lægger mere og mere ud som offentlige standarder, så bliver det også nemmere at forholde sig til open source. Men det er ikke en selvstændig problemstilling for os, siger han.
Prisen vigtig
Heller ikke i KL er man parate til at åbne for, hvorvidt kildekoden skal åbnes inden KMD bliver solgt.
- Vi er i gang med at analysere det, men vi har ingen løsninger på nuværende tidspunkt. Vi er midt i at undersøge alle muligheder, men vi skal lidt længere frem, før vi kan sige noget konkret, siger direktør i KL Hans Berthelsen.
KL’s bekymringer går først og fremmest på, hvilken pris, kommunerne efter et salg kommer til at betale for deres it-løsninger.
- Det er klart, at pris er vigtig i de undersøgelsen, vi foretager, vel at mærke den pris som kommunerne i givet fald kommer til at betale for deres it-systemer, siger KL-direktøren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.