HILLERØD: For fremtiden vil lønkonsulenterne i Hillerød ikke længere sidde på rådhuset og udbetale løn til de cirka 5000 ansatte i kommunen - med de vil stadig have deres arbejdsplads indenfor kommunegrænsen.
Fra den 1. december overtager KMD BPO center i Hillerød en stor del af det interne løn -og personaleområde, oplyser kommunen.
- Det er et led i vores effektiviseringsstrategi, at vi nu outsourcer denne opgave til en privat leverandør. Ved at lade KMD overtage, opnår vi et betydeligt kvalitetsløft i opgaveløsningen samtidig med, at vi opnår en økonomisk besparelse, siger borgmester Kirsten Jensen (S).
Borgmesteren hæfter sig ved, at medarbejderne ser frem til at løse deres opgaver i et samarbejde med flere kolleger, som de også kan udvikle deres kompetencer sammen med.
- Det er et stort arbejde, der skal udføres, og som er krævende. Kommunen kan ikke sikre en tilstrækkelig kvalitet ved at beholde opgaven selv, og vores medarbejderes ambition om at løse opgaverne bedst muligt kan kun ske sammen med andre , siger Kirsten Jensen.
I KMD har man allerede gode erfaringer med at tage sig af flere kommuners løn- og personaleområder.
Samtidig med at KMD overtager opgaven, etablerer KMD sig i Hillerød Kommune.
- Så ikke nok med, at vi beholder medarbejdere og arbejdspladser i kommunen, vi har også haft held til at tiltrække en stor afdeling af en betydelig virksomhed til kommunen, og vi har et håb om, at KMD tiltrækker endnu flere arbejdspladser til kommunen, siger kommunaldirektør Peter Zahlekjær.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.