KL præsenterer erhvervsfremme – regioner kritiserer

Det står højt på kommunernes prioriteringsliste at sikre gode forhold for de lokale virksomheder. Et sundt erhvervsliv skaber arbejdspladser og vækst i kommunerne, som kommer alle borgere til gavn. Derfor er et smidigt og effektivt erhvervsfremmesystem afgørende for kommunerne, skriver KL i en pressemeddelelse om fire nye indsatser, som organisationen mener kan forenkle erhvervsfremmeindsatsen.

For det første mener KL, at vækstfora skal nedlægges og erhvervsfremmeopgaver og -midler overdrages til staten og kommunerne. Det mener organisationen kan reducere antallet af administrative led i erhvervsfremmesystemet fra 3 til 2. Herunder skal det kommunale udviklingsbidrag gå tilbage til kommunerne.

Derudover ønsker KL mindre bureaukrati i forbindelse med strukturfondsmidlerne, som kommer fra EU. Hermed håber man, at erhvervslivet, staten og kommunerne får større indflydelse på, hvordan midlerne prioriteres.

Så vil KL gå efter en mere klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsindsats og væksthusene. Fremover skal den dermed bero på samarbejdsaftaler og med mere indflydelse til erhvervslivet.

Og sidst men ikke mindst vil KL nedlægge en række klynger og innovationsnetværk, så erhvervslivet får mere indflydelse på klyngeindsatsen. Kommunerne skal fortsat kunne facilitere samarbejde i lokale og tværkommunale erhvervsstrukturer.

'Udnødvendigt og dyrt'
- Desværre har vi et virvar af aktører og en knopskydning af projekter på det her område, som gør det svært at navigere i for virksomhederne. Det er der brug for at få ryddet op i, så vi undgår fordyrende og unødvendigt bureaukrati, som besværliggør indsatsen, siger formand for KL Martin Damm (V).

Gennemføres de fire forslag, så vil man kunne opnå en bedre og mere overskuelig erhvervsfremmeindsats, mener Martin Damm.

- Lige nu opererer man med tre administrative niveauer i erhvervsfremmeindsatsen. Det er unødvendigt, dyrt og giver en uklar arbejdsdeling og et ekstra bureaukratisk lag, som vi godt kan være foruden. Hvis man reducerer antallet af administrative niveauer, så kan man alene der opnå en gevaldig forenkling, ligesom pengene kan blive brugt mere effektivt end tilfældet er i dag, siger Martin Damm.

Danske Regioner: KL svigter virksomhederne
Hos Danske Regioner er næstformand Stephanie Lose (V) langt fra enig med sin partikammerat i KL. Hun mener,  KL primært har fokus på at sikre flere kommunale opgaver, fremfor at have fokus på virksomhedernes behov.

- Kommunerne har med deres nye udspil ikke taget højde for, hvad virksomhederne har brug for. Det har intet sagligt formål at foreslå, at hele opgaven med at udvikle virksomheder og sikre vækst og arbejdspladser i hele Danmark spredes ud på 98 kommuner, siger Lose og tilføjer:

- Kommunerne er simpelthen for små til at løfte den strategisk indsats og sikre specialiserede ydelser, som samtidig tager hensyn til, at der er særlige styrker og udfordringer i forskellige dele af Danmark. Erhvervsfremmeindsatsen kan ikke divideres med 98. At gå fra 5 til 98 er ikke forenkling, men derimod at give køb på behovet for kritisk masse og kvalitet.

Regionerne foreslår i stedet en forenkling, hvor erhvervsservice sker på ét niveau, og hvor erhvervsfremmeindsatsen sker i et samspil mellem to niveauer: det statslige og det regionale. Staten skal have ansvaret for den nationale strategi og de overordnede mål for erhvervsfremme, mens regionerne - inden for de nationale rammer – skal have ansvaret for den regionale erhvervsfremmeindsats tilpasset den enkelte regions særlige forhold og styrker. Kommunerne skal yde god erhvervsservice som fx byggetilladelser og miljøgodkendelser.

KL: vi kan frigive 150-250 mio. kr.
Regeringen har i over to år arbejdet på at undersøge den eksisterende erhvervsindsats i stat, regioner og kommuner. Først blev der blevet udarbejdet en kortlægning og vurdering af det nuværende erhvervsfremmesystem. Efterfølgende blev der i juni 2017 nedsat et udvalg af regeringen, som skal arbejde på en ny model for en forenkling af erhvervsfremmeindsatsen. Forenklingsudvalget skal afrapportere til regeringen i starten af 2018, hvorefter anbefalingerne skal drøftes politisk. I KL håber man, at Christiansborg vil lytte til kommunerne.

- Kommunerne står for en meget stor del af virksomhedernes kontakt med det offentlige gennem eksempelvis byggesager, miljøgodkendelser, tilsynsbesøg og vejledning om forretningsudvikling. Samtidig deltager 15.000 virksomheder i de lokale erhvervsråd, hvilket siger noget om, hvor stor en rolle kommunerne spiller for virksomhederne," siger Martin Damm.

Gennemføres KL's forslag til forenkling af erhvervsfremmeindsatsen, forventer organisationen, at der er potentiale for at frigive midler til at finansiere de 150-250 mio. kr., der med den nye aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, skal findes via besparelser i erhvervsindsatsen. Der vil også være potentiale for at frigive midler til, at det kommunale udviklingsbidrag kan tilbageføres til kommunerne øremærket til erhvervsfremmende tiltag, som virksomhederne efterspørger.