dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ni ud af ti skoler har allerede regler for mobiltelefoner. En af dem er Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg i København.
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

KL og regeringen indgår aftale om børns digitale liv i skolerne

Sammen med parterne på skoleområdet har KL og regeringen bl.a. sat som målsætning, at kommuner, skoler og fritidstilbud skal have særligt fokus på utilsigtede konsekvenser af digitaliseringen.
6. OKT 2025 10.40

KL og regeringen indgår sammen med parterne på skoleområdet en ny aftale, som sætter fokus på børns digitale liv i skoler og fritidstilbud.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

Med aftalen etableres et omfattende fælles partnerskab, der frem mod 2030 skal arbejde målrettet for lokalt at skabe gode og trygge rammer for børn og unges digitale liv.

- Børn og unge skal kunne færdes trygt i deres digitale hverdag – både i skolen, fritiden og derhjemme. Med klare rammer, fælles aftaler og hurtig hjælp ved digitale krænkelser kan vi skabe digitale fællesskaber, der styrker trivslen og giver plads til både læring og leg, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

Partnerskabet skal bl.a. sikre, at ansvaret for at vurdere sikkerheden i digitale undervisningsmidler fjernes fra den enkelte lærer og pædagog. Det fortæller formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Christina Krzyrosiak Hansen (S). I stedet skal der etableres et fælles ansvar og overblik på tværs af kommunerne, siger hun.

- Det vil give nogle langt tryggere rammer at færdes i – både for børnene og de unge samt de voksne omkring dem, tilføjer Christina Krzyrosiak Hansen.

Partnerskabet har aftalt tre indsatsområder:

  1. Sikker brug af digitale værktøjer: Kommuner, skolebestyrelser og forældreråd skal have klare processer og viden til at sikre brugen af digitale undervisningssystemer, apps og AI.
  2. Fælles aftaler om digitale fællesskaber: Elever og forældre skal indgå kollektive aftaler, der styrker fællesskaberne digitalt.
  3. Hurtig hjælp ved digitale krænkelser: Alle skoler skal kende og have adgang til best practice, beredskabsplaner og antimobbestrategier, så der kan handles hurtigt og effektivt ved digital skade eller krænkelser.

Kilde: Digitaliseringsministeriet

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-og-regeringen-indgaar-aftale-om-boerns-digitale-liv-i-skolerne

GDPR