dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL: Obligatorisk statsgaranti fortsat en dårlig idé

Kommunernes budgettering for 2010 bliver særdeles svær, derfor er det vigtigt, at kommunerne beholder deres frihedsgrader, mener KL
16. FEB 2009 10.02
I et brev til velfærdsministeren redegører formanden for KL, Erik Fabrin, og adm. direktør i KL, Peter Gorm Hansen for vigtigheden af selv at kunne vælge imellem at budgettere med et stasligt fast skøn for udskrivningsgrundlaget i budgetåret eller et eget skøn for udskrivningsgrundlaget. Derfor advarer KL regeringen mod at gøre statsgarantien obligatorisk.

Velfærdsministeriets financieringsudvalg foreslog netop i 2006 at gøre det obligatorisk.

Regeringen opgav dog dette forehavende, fordi KL tog kraftik afstand fra denne omlægning, og det ville føre til store ulemper for vækstkommunerne.

- Efter KL's opfattelse indebærer det nuværende system med valgfrihed for den enkelte kommune mellem statsgaranti og selvbudgettering en fornuftig arbejdsdeling mellem staten og kommunerne, står der i brevet.

Har redskaberne
Kommunerne har redskaberne til at tilpasse de statslige skøn til de lokale forhold. Derimod har Staten ikke det nødvendige kendskab til udlægning af nye boligområder eller kendskab til ændringer i borgernes indkomster som følge af den lokale erhvervsudvikling, mener KL.

KL har ikke kendskab til kommuner, der ser en obligatorisk statsgaranti som en lettelse og ønsker en omlægning. Samtidig har de nye sammelægningkommuner gode muligheder for at opstille indtægtsprognoser og vurdere mellem valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.

- Når kommunerne tvinges til at budgettere med det stasgaranterede udskrivningsgrundlag, har de ikke mulighed for at skaffe sig ekstra likviditet ved at basere budgettet på andre forudsætninger end skattegrundlaget. Der er dog ikke behov for at styrke den statslige styring af kommuenrne skatteudskrivning, står der i brevet.

Ingen urealistiske forventninger
Kommunerne baserer ikke deres budgetter på urealistiske forventninger til væksten i skattegrundlaget. Kun i de år, hvor staten har foretaget en væsentlig opjustering i skønnet af kommunernes vækst i skattegrundlag, har der været tale om større selvbugetteringsgevinster. De andre år har det været på niveau med det forudsatte.

Først og fremmest vil en obligatorisk statsgaranti gå ud over vækstkommunerne, der vil opleve skattekronerne gå til end anden myndighed end kommunerne.

- De vil derfor kun kunne financiere den nødvendige service ved at sætte skatten i vejret. For KL er det dog ligeså afgørende, at et obligatorisk pålæg om garanti vil være et væsentligt brud på det kommunale selvstyre, idet sammenhængen mellem den enkelte kommunes beslutning om udskrivningsprocenten og serviceniveau reduceres, står der afslutningsvis i brevet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-obligatorisk-statsgaranti-fortsat-en-daarlig-id

GDPR