Kan en embedsmand være uddannet smed?

MORSØ: - Ligesom vi burde have en større mangfoldighed blandt politikerne, tror jeg også, der burde være en større mangfoldighed blandt embedsmændene. For en mangfoldig embedsstand med andre uddannelser end dem, vi nødvendigvis forbinder med embedsmænd, giver forskellige perspektiver. Så kan det godt være, at folk skal tage noget efteruddannelse for at kunne varetage opgaven, men jeg ser gerne, at vi ikke homogeniserede og var for ens. Både blandt politikerne og i statsapparatet.

Sådan lød det fra Rasmus Nordqvist, ordfører for kunst og kultur for Alternativet, da politikere, kulturpersoner og embedsmænd tørnede sammen til Kulturmødet på Mors i en debat om kulturstøtten og det offentliges engagement i kulturen.

Han bakkede dermed op om flere kulturpersoner, der ønskede en mere mangfoldig gruppe mennesker bag kulturstøtten, der fordeles gennem et armslængdeprincip, hvor politikerne afsætter penge til kultur, mens andre fordeler midlerne til de forskellige projekter.

Heriblandt Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt:
- Jeg synes, de her mennesker skal komme fra kulturlivet frem for fra statskundskab. Man skal jo kun lave kunst og kultur, hvis man har noget på hjerte. De store kulturprojekter, som har bærende karakter, er nødt til at være professionelt forvaltede. Skal der være 98 enheder, der forvalter hver sin slat, eller skal ekspertisen kollektiviseres, så der er flere midler - og støre puljer af ressourcer at gøre med, siger Morten Messerschmidt.

Embedsmænd skal forstå kulturen
Det budskab købte Lars Stentoft, direktør kultur, service og events i Viborg Kommune, ikke nødvendigvis.

- Hvis man skal administrerede offentlig kunst og kultur, er det vigtigt, at man har en indsigt i den offentlige verden, man skal manøvrere i. Det gør mig muligt som både konservatorieuddannet og djøf'er at stille krav til vores politikere og embedsmænd. Men det gør mig også i stand til at stille krav til kunstnerne.

I stedet ville han gerne slå et slag for embedsmænd, der forstår kulturen.

- Man kan ikke forvente, at folk, der bliver valgt ind i lokalpolitik er eksperter på alle områder. Derfor er der brug for enormt gode embedsmænd, som forstår kunsten og kulturen, når det er det, der skal træffes beslutninger på baggrund af, sagde Lars Stentoft.

Da Viborg fik sit Bigband
Til gengæld bakker Lars Stentoft gerne op om en centralisering af kulturstøtten, så den ikke nødvendigvis behøver ligge i kommunerne, sådan som Morten Messerschmidt foreslog.

Forstår politikere og embedsfolk i stat, regioner og kommuner kunstens og kulturens særlige 'geografi og infrastruktur', og er de opmærksomme nok på at bringe kunsten ud til alle danskere?

- Som kommunemand vil jeg rigtigt gerne være med til at centralisere. Vi har i Viborg ikke fantastiske bigbands. Men det har Aarhus med Aarhus Jazz Orchestra, og dem har vi måttet lave et samarbejde med. Så vi føler faktisk, vi har et af landets bedste bigbands selv. Man bør tænke tværkommunalt, sagde Lars Stentoft, der mødte kritik for faktisk ikke at tale centralisering, men om tværkommunalt samarbejde.

Men hele tanken om at centralisere kulturstøtten og flytte den væk fra kommunerne, fik ikke lov at stå uimodsagt hen. Nini Gjessing (R) fra Regionsudvalget i Nordjylland understregede på det kraftigste, at hvis man vokser op i Danmark, skal man møde kunst og kultur i sin opvækst. Hun fik opbakning af Rasmus Nordqvist:

- Kommunerne kan arbejde med kultur på en helt særlig måde, fordi de er tætte på børnene, mens regioner og stat gør det på sin måde.