dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

K mangler nu blot 12 spidser til KV21

Et genvalg og et nyvalg til konservative spidser i Vejle og på Ærø.
17. APR 2021 11.05

Med 86 udpegede spids- og borgmesterkandidater mangler De Konservative nu blot at udpege 12 for at være klar i alle kommuner. Ved KV17 var der fire partier, der havde kandidater i samtlige 98 kommuner: S, V, K og DF.

Blandt de kommuner, der mangler på K-listen, er Aalborg, hvis KV17-spids og tidligere rådmand Thomas Krarup forlod byrådet kort efter valget, da han blev direktør i Jammerbugt - og siden i Randers.

Siden seneste opgørelse er der yderligere to K-spidser på listen: På Ærø er byrådsmedlem Mads Boeberg Hansen ny spids efter topscoreren fra KV17 på Ærø, Anders Retz Johannson, der siden har forladt byrådet, da han i juni 2019 flyttede til Thurø og iøvrigt stiller op til Folketinget, hvor han tidligere har vikarieret. Her har K tre ud af 15 pladser i byrådet.

I Vejle er Dan Arnløv Jørgensen spids igen. Ved KV17 scorede han med 2.711 tredjeflest stemmer - efter borgmester Jens Ejner Christensen (V) med 5.207, daværende S-spids Søren Peschardt med 3.956, Birgitte Vind (S) med 1.663 og Lone Myrhøj (SF) med 1.545. Her har K for anden periode i træk nu blot det ene mandat ud af 31, som han altså sidder på. Arnløv er viceborgmester og formand for kultur- og idrætsudvalget.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/k-mangler-nu-blot-12-spidser-til-kv21

GDPR