GRIBSKOV: Som flagskib for privatiseringen af beskæftigelsesindsatsen i Danmark er Jobcenter Gribskov A/S dumpet med et brag, skriver HK Kommunal.
Antallet af ledige og kontanthjælpsmodtagere, som Jobcenteret ikke har formået at skaffe meningsfuld beskæftigelse, er fra juni 2009 til juni 2010 steget dramatisk.
Det placerer jobcenteret, hvor Ramsdal A/S ejer 51 procent af aktierne, i den absolutte bund blandt sammenlignelige kommuner. Ud af 43 kommuner er Jobcenter Gribskov A/S placeret på en 42. plads. Det fremgår af en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Når en af arkitekterne bag privatiseringen, vicekommunaldirektør Carsten Thykjær, samtidig kan holde offentlige oplæg med titlen, 'Derfor blev Jobcenter Gribskov en succes', er der al mulig grund til at trykke på alarmknappen, mener formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.