Ifølge Brita Aagaard, der er leder af Sundhedscenter Ceres, er japanerne meget interesseret i at høre mere om den måde, plejepersonalet i Horsens Kommune håndterer omsorgsdelen på, oplyser Horsens Kommune.
- Japanerne ønsker at opleve den medmenneskelige dimension i vores arbejde. De vil se, hvordan vi genoptræner og fastholder de ældres funktionsniveau. Hvordan vi arbejder med demente, og hvordan vi bygger nye og vedligeholder gamle ældre- og plejeboliger. Alt sammen set i lyset af at vi netop har været igennem en kommunalreform. Til gengæld vil vi gerne høre om de teknologiske landvindinger, japanerne gør inden for ældreområdet, blandt andet med robotter.
Efter velkomst på Horsens Rådhus besøger japanerne Sundhedscenter Ceres, hvor de vil blive vist rundt og blandt andet høre om Det Kommunale Sundhedsteam og arbejdet med genoptræning.
Derefter følger besøg i Gefionshave, Præsthøjgården og til sidst Boller Slot. Sidstnævnte rummer udelukkende demente beboere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.