
Danske jægere skal tage aktivt del i kampen mod de invasive arter i Danmark, der er en trussel mod arter, der hører naturligt til i landet, lyder det fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og Danmarks Jægerforbund, der nu opfordrer danske jægere til at rette skytset mod de invasive fugle og pattedyr, der er på EU’s såkaldte dødsliste.
- Vi har brug for jægernes hjælp til at komme invasive pattedyr og fugle til livs, for de invasive arter er en trussel mod de arter, der hører naturligt til i Europa. Danske jægere har et enestående kendskab til naturen, og derfor er de også blandt de bedste til at hjælpe med at bekæmpe invasive arter, siger Esben Lunde Larsen.
De invasive arter konkurrerer desuden om føden med arter, der hører hjemme i Danmark og visse invasive arter er bærere af sygdomme, der er til fare for både dyr og mennesker. Bekæmpelse af invasive arter koster hvert år mindst 150 mia. kr. i EU. I Danmark er regningen på omkring én mia. kr.
Danske jægere er klar
I Danmarks Jægerforbund er formand Claus Lind Christensen overbevist om, at danske jægere gerne vil være med til at bekæmpe invasive arter i den danske natur.
- Danske jægere har allerede stor erfaring med at bekæmpe både mårhund og mink i Danmark, og de er derfor godt klædt på til at hjælpe med at løfte opgaven. Knapt 180.000 indløste jagttegn i 2015, så det er rigtig mange øjne, der kan holde øje med de invasive arter og nedlægge dem, når der er mulighed for det, siger Claus Lind Christensen.
Det er en tilretning af vildtskadebekendtgørelsen pr, 3. oktober 2016, der har gjort det muligt for jægere at skyde pattedyr og fugle på EU’s liste året rundt uden forudgående tilladelse. EU’s liste over invasive arter trådte i kraft i august 2016, og EU-medlemslandene er nu forpligtet til at bekæmpe invasive arter og begrænse deres spredning.
Det må jægerne
Alle jægere over 18 år må året rundt skyde de 12 pattedyr og fugle på EU’s liste over invasive arter samt arterne nilgås, mink, mårhund og bisamrotte. Også minihjorten muntjak og den blånæbbede amerikansk skarveand er i dag fredløse.
Er man under 18 år må man kun nedlægge de invasive arter, der i dag er jagttid på. Arterne beskrives i en ny folder af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) i dag.
Hent folder over de invasive arter her, eller test din viden om invasive arter her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.