Job, innovation, natur og miljø og levevilkår skal sikre land-distrikter
26. SEP 2005 6.40
Fødevareminister Hans Chr. Schmidt lancerer nu fire overordnede mål for udviklingen i landdistrikterne frem til 2013. Målsætningerne sættes til debat på en national landdistriktskonference i Odense i Odense Congress Center tirsdag den 27. september.
Job, innovation, natur og miljø og levevilkår er nøgleord i fødevareministerens fire nye målsætninger for udviklingen i Danmarks landdistrikter fra 2007 - 2013. Regeringen vil i den periode investere syv milliarder kroner i udviklingen af landdistrikterne.
- Når landdistrikterne fortsat skal være et sted, hvor folk slår sig ned, skal der skabes flere jobs inden for rimelig afstand af hjemmet. Og der skal skabes gode rammer for, at folk selv kan skabe nye jobs. Mit bud på en konkret målsætning er, at andelen af beskæftigede i landdistrikterne er på niveau med andelen af beskæftigede i byerne i 2013, siger Hans Chr. Schmidt og fortsætter:
- En anden vigtig målsætning er at styrke konkurrenceevnen i jordbrugserhvervet og i fødevareindustrien. Her skal vi satse hårdt på ny viden og innovation, så vi bliver endnu bedre. På natur- og miljøområdet skal vi have en god balance mellem erhverv og miljø. Naturen er et af landdistrikternes trækplaster, så den skal vi værne om. Endelig skal det være en selvstændig målsætning at få flere mennesker til at bo på landet. Mit mål er, at landdistrikterne i 2013 kan konkurrere med byerne som bosætningsområder. cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.