Samlet set trives eleverne i folkeskolen ganske fint med øget inklusion. For de elever, der er flyttet fra et specialtilbud til almenundervisningen, har inklusionen givet et fagligt løft i matematik, viser de nationale tests. Dog har mange af disse elever samtidig svært ved at finde sig til rette i almenklassens fællesskaber. Det er nogle af resultaterne af et stort forskningsprojekt om elevernes oplevelse af omstillingen til øget inklusion.
Fra 2014 til 2016 har forskere fra SFI og DPU fulgt ca. 9.000 elever fra 400 skoleklasser over hele landet. Eleverne har løbende svaret på spørgsmål om, hvordan de oplever hverdagen i klassen og på skolen i en periode, hvor folkeskolen har omstillet sig til øget inklusion, som vedtaget af Folketinget i 2012.
Undersøgelsen omfatter alle elever i folkeskolens almene klasser – både dem, der er blevet tilbageført fra et specialtilbud, deres klassekammerater og andre elever med særlige behov.
Tilbageførte elever har rykket sig fagligt
Overordnet set trives langt de fleste elever ganske godt, og det billede har været stabilt i undersøgelsens treårige periode, hvor folkeskolen har omstillet sig til øget inklusion. Undersøgelsen viser endda, at de klasser, der har fået nye kammerater ind fra specialtilbuddene, trives lige så godt som andre klasser.
De tilbageførte elever, dem der er flyttet fra et specialtilbud til en almenklasse, har dog en mere blandet oplevelse. Adspurgt i interviews fortæller mange af dem, at de er glade for at være tilbage i en almindelig klasse, men også at skiftet har været udfordrende, både socialt og fagligt. Især gruppearbejdet kan være vanskeligt.
Samtidig viser resultaterne af de nationale tests, at de tilbageførte elever som gruppe har flyttet sig fagligt. I matematik har de opnået bedre resultater end lignende elever, der er fortsat i specialtilbuddene. Forbedringen svarer til den udvikling, som elever i almenklasser i gennemsnit gennemgår på 1,5 år. Der er imidlertid ikke lignende forbedringer at spore i læsning.
Elever med særlige behov trives dårligere
Undersøgelsen ser ikke kun på tilbageførte elever, men også andre elever med særlige behov, som oftest har gået i klassen hele tiden. Det er fx elever, der får støtte i undervisningen, som har psykiatriske diagnoser eller andre følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder udenfor normalområdet.
Disse elevers trivsel ligger lavere end de øvrige elevers, og de deltager mindre i skolens sociale fællesskaber. De er også de mindre aktive i undervisningen – de rækker fx sjældnere fingeren op og taler mindre, når der er gruppearbejde. Analyserne peger på, at denne gruppe af andre elever med særlige behov bør være i fokus i det fremadrettede arbejde med inklusion i almenklasserne.
- Vores analyser viser – ikke overraskende – at jo mere aktivt eleverne deltager i læringsaktiviteterne, desto bedre klarer de sig i læsning og matematik. Det resultat gælder for alle elever – også de tilbageførte og andre elever med særlige behov. Så hvis inklusionen skal lykkes fremadrettet, er der brug for indsatser, der ikke alene har øje for de tilbageførte elevers fortsatte trivsel og udvikling, men som også hjælper almenklassernes andre elever med særlige behov i at deltage mere aktivt i undervisningen, siger seniorforsker og projektleder Chantal Pohl Nielsen.
mfa
Inklusionspanelets rapport baserer sig på spørgeskemasvar fra et panel på ca. 9.000 elever fordelt på mere end 400 skoleklasser i hele landet. Eleverne er blevet fulgt gennem tre skoleår - fra de gik i henholdsvis 5. og 7. klasse i 2014, til de gik i henholdsvis 7. og 9. klasse i foråret 2016.
Eleverne har svaret på i alt fem spørgeskemaer. Der er desuden foretaget målinger af elevernes koncentrationsevne tre gange i perioden. Derudover er der gennemført 48 individuelle interview med i alt 21 elever, der er flyttet fra specialklasse/-skole til en af folkeskolens almenklasser inden for de seneste 1-2 år. Endelig er der gennemført fokusgruppeinterviews i syv klasser, hvor der indgår mindst en elev i klassen, der er flyttet til fra et specialtilbud.
Læs eller download analysen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
