AKF har undersøgt, hvordan familiesammenførte indvandrere fra ikke-vestlige lande, der ankom til landet mellem 1984 og 1993, har klaret sig på arbejdsmarkedet i forhold til indvandrere fra vestlige lande. Undersøgelsen omfatter mandlige indvandrere mellem 18 og 45 år, der blev her i mindst to år.
Vetslige indvandrere klarer sig bedst
Over dobbelt så mange mandlige indvandrere fra vestlige lande som fra ikke-vestlige lande er i job det første år efter ankomsten til landet. Efter fem år er godt halvdelen af de familiesammenførte indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde. Det samme gælder næsten to tredjedele af indvandrerne fra vestlige lande. 10 år efter ankomsten ser det klart bedre ud: Her er to ud af tre ikke-vestlige mandlige indvandrere i job og tre ud af fire vestlige indvandrere.
Også lønnen udvikler sig gunstigt med tiden. I de første år de er i job, betyder et års ekstra erfaring, at lønnen i gennemsnit øges med knap 10 procent for vestlige indvandrere og knap seks procenntfor ikke-vestlige indvandrere. For vestlige indvandrere, der allerede har arbejdet fem år i Danmark, stiger lønnen kun med henholdsvis knap tre procent for vestlige indvandrere og godt en procent for ikke-vestlige indvandrere for hvert ekstra års erhvervserfaring.
Mere i løn
Analysen viser også, at ikke-vestlige indvandreres løn stiger, jo længere tid de har boet i landet – mest udtalt i de første år i landet. Og det er uanset, om de har mere eller mindre erhvervserfaring. Interessant nok gør det samme sig slet ikke gældende for vestlige indvandrere. Ifølge seniorforsker Gabriel Pons Rotger afspejler dette resultat muligvis, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har det sværere i starten. For eksempel fordi de – i de første år efter ankomsten – har vanskeligere ved at bruge deres sprogkundskaber, erfaring eller uddannelse fra hjemlandet end indvandrere fra vestlige lande.
- Efterhånden som de lærer især det danske sprog, går det øjensynligt lettere, mens det ser ud til, at vestlige indvandrere kan klare sig med hjemlandets sprog eller med et af de internationale sprog, især engelsk, siger Gabriel Pons Rotger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.