Udlændinge på introduktions-ydelse bliver hurtigere selvforsørgende, mener minister
28. JUN 2006 9.20
En ny effektmåling af kommunernes integrationsindsats viser, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse i 2002 og frem, havde en større sandsynlighed for at blive selvforsørgende eller påbegynde en uddannelse inden for de første tre år i Danmark end de udlændinge, der fik opholdstilladelse tidligere. Sandsynligheden efter tre års ophold i Danmark er nu 37 pct., mens den tidligere var på 29 pct.
Undersøgelsen er udarbejdet af Integrationsministeriet.
I alt er 35 pct. af de udlændinge under integrationsloven, der modtog introduktionsydelse efter deres ankomst, er blevet selvforsørgende eller har påbegyndt uddannelse i perioden 1999 til 2005.
De kommuner, som især har ydet en effektiv indsats, er Grindsted, Høje Taastrup, Kjellerup, Helsingør og Horsens Kommuner. Ifølge effektmålingen er udlændinge på introduktionsydelse i kommuner hurtigst om at blive selvforsørgende eller påbegynde en uddannelse i perioden 1999 til 2005, når der tages hensyn til en række karakteristika.
Modsat er udlændinge på introduktionsydelse i Værløse, Haslev, Hedensted, Skive og Brøndby Kommuner længst om at blive selvforsørgende eller påbegynde en uddannelse i den samme periode sammenlignet med de øvrige 67 kommuner, der indgår i rangordningen.
Rangordningen skulle tage højde for, at det er lettere at integrere f.eks. unge familiesammenførte personer fra Bosnien-Herzegovina end flygtninge fra Somalia samt andre forhold, der udgør en forskel i opgaven fra kommune til kommune. Det er dog ikke statistisk muligt at korrigere for alle forhold, og analysen giver derfor ikke et komplet billede af integrationsindsatsen i de danske kommuner.
- Kommunerne fokuserer i dag i højere grad på at få de nyankomne udlændinge væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse eller uddannelse. Det er den rette vej frem. De kommuner, som har haft dette fokus i længere tid, fx som i Høje Tåstrup Kommune, viser sig også at være blandt de kommuner, der kan se størst effekt af en effektiv og målrettet indsats, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj.
Undersøgelsen er udarbejdet af Integrationsministeriet.
I alt er 35 pct. af de udlændinge under integrationsloven, der modtog introduktionsydelse efter deres ankomst, er blevet selvforsørgende eller har påbegyndt uddannelse i perioden 1999 til 2005.
De kommuner, som især har ydet en effektiv indsats, er Grindsted, Høje Taastrup, Kjellerup, Helsingør og Horsens Kommuner. Ifølge effektmålingen er udlændinge på introduktionsydelse i kommuner hurtigst om at blive selvforsørgende eller påbegynde en uddannelse i perioden 1999 til 2005, når der tages hensyn til en række karakteristika.
Modsat er udlændinge på introduktionsydelse i Værløse, Haslev, Hedensted, Skive og Brøndby Kommuner længst om at blive selvforsørgende eller påbegynde en uddannelse i den samme periode sammenlignet med de øvrige 67 kommuner, der indgår i rangordningen.
Rangordningen skulle tage højde for, at det er lettere at integrere f.eks. unge familiesammenførte personer fra Bosnien-Herzegovina end flygtninge fra Somalia samt andre forhold, der udgør en forskel i opgaven fra kommune til kommune. Det er dog ikke statistisk muligt at korrigere for alle forhold, og analysen giver derfor ikke et komplet billede af integrationsindsatsen i de danske kommuner.
- Kommunerne fokuserer i dag i højere grad på at få de nyankomne udlændinge væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse eller uddannelse. Det er den rette vej frem. De kommuner, som har haft dette fokus i længere tid, fx som i Høje Tåstrup Kommune, viser sig også at være blandt de kommuner, der kan se størst effekt af en effektiv og målrettet indsats, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
