dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

I orden at kommune tog 70.000 fra borger

En strid om inddragelse af offentlig gæld, er havnet i Højesteret, fordi sagen har principiel betydning
27. JUL 2006 13.39
En dag i foråret 2004 fik en mand besøg af politiet, der mistænkte ham for at sælge hash. Under ransagningen opdagede en betjent en pengekasse med 70.000 kroner.

Efter en kontakt til kommunen afslørede, at den mistænkte skyldte det offentlige penge. Betjenten tog pengene med, og kommunens pantefoged gjorde få dage senere udlæg i formuen, oplyser Radio Midt og Vest.

Byretten i Viborg mente, at politiet havde foretaget en beslaglæggelse i forbindelse med en straffesag - og konklusionen var, at politiet var på gyngende grund. Der var ikke hjemmel til at tage pengene.
Manden og hans advokat fik nu blod på tanden. Når politiet var kommet i besiddelse af pengene på ulovlig vis, måtte også henvendelsen til kommunen være ulovlig, lød det. Desuden hævdede han, at pengene slet ikke tilhørte ham.

Men han fik ikke medhold i Højesteret. Dels kan domstolene slet ikke vurdere politiets indgreb, for pengene blev ikke fjernet som led i en straffesag, lyder det.
Dels fastslår Højesteret, at betingelserne for at foretage en udlægsforretning - uden at underrette manden - var til stede.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/i-orden-at-kommune-tog-70-000-fra-borger

GDPR