
Undersøgelsen skal belyse, hvordan ordningen om frit valg af ældre-, pleje- og handicapboliger fungerer efter at have været i funktion i de 3½ år. Loven om frit valg af ældreboliger mv. har fungeret siden den 1. juli 2002. Inden lovændringen var der en mere begrænset adgang til frit valg, når ældre og handicappede skulle søge om særlig bolig, der kunne opfylde deres behov.
Kun få flytter til anden kommune
Godt 10.000 personer har gjort brug af det frie valg inden for egen kommune i perioden 1. juli 2004 ? 30. juni 2005. Derudover har omkring 1.200 personer, inklusive ægtefæller, valgt at gøre brug af frit valg til at flytte til en anden kommune. De personer, der flytter på tværs af kommunegrænser, udgør således en relativ lille andel af det samlede antal brugere af frit valg.
Der ses en tendens til, at det er kommunerne i hovedstadsregionen, der fraflyttes, mens det er de mindre kommuner, der flyttes til.
For de borgere, der har ønsket at flytte til en ældrebolig i en anden kommune, er ønsket om at komme tættere på pårørende typisk grunden.
10.000 på venteliste
Godt 10.000 personer står ifølge kommunernes indberetning på en eller flere ventelister til ældreboliger mv. Heraf har godt 1000 personer ønsket, at deres ægtefælle/partner/samlever flytter med til den nye bolig.
Den gennemsnitlige ventetid til boliger svinger; til ældreboliger ligger ventetiden på 4 måneder, til plejeboliger er den 3 måneder, 2 måneder til plejehjem og endelig 1 måned til beskyttede
boliger.
Ved ikke at de befinder sig i valgsituation
Besvarelserne viser, at det kan være svært at definere begrebet frit valg. Eksempelvis definerer nogle kommuner alle visitationer som brug af frit valg, da der foregår en prioritering af ønsker, selv om borgerne ikke altid er bevidst om, at de rent faktisk befinder sig i en valgsituation.
Det kan også være svært at definere frit valg i en lille kommune, der kun har ét plejehjem og dermed ikke nogen alternativ valgmulighed inden for kommunen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.