Det er snart en måned siden, at danskerne var i stemmeboksen ved folketingsvalget, men der kommer stadig interessante tal frem fra det tætte valg.
En opgørelse viser nu, at et langt højere antal brevstemmer end ved tidligere valg først nåede frem til valgstederne efter valghandlingens start 1. november. De indgik ikke i valget.
Helt præcist er der registreret 417 af slagsen, som blev modtaget hos kommunerne, efter at valget var gået i gang klokken 8, og inden det sluttede klokken 20. De kategoriseres som "ikke rettidigt modtagne stemmer", bekræfter Indenrigsministeriet. Tæller man de stemmer med, der nåede frem fra 2. november og dagene efter, er tallet højere:
"Derudover har ministeriet modtaget oplysninger fra en del kommuner om brevstemmer, som kommunen modtog fra og med dagen efter valgdagen og en uge frem", skriver ministeriet i en mail uden at oplyse, hvor mange det drejer sig om.
Det kan ikke siges med sikkerhed, hvorfor så mange stemmer ikke nåede frem tids nok.
Hovedparten afgivet i udlandet
Kommuner har til Indenrigs- og Boligministeriet berettet om, at en del brevstemmer fra alternative stemmesteder som fængsler, hospitaler eller på danske skibe i udlandet kom for sent.
Ministeriets opfattelse er desuden, at hovedparten af de for sent indkomne stemmer er afgivet i udlandet og dermed har skullet fragtes til Danmark. Der er ingen tidsfrist for stemmeafgivning, når danske statsborgere afgiver stemmen på en ambassade i udlandet.
2537 danskere, der ved det aktuelle valg har haft bopæl i udlandet, kunne stemme. Dertil kommer eksempelvis vælgere, der er på en længere udlandsrejse eller andet.
- Ambassaderne med videre vejleder om, hvornår vælgerne bør brevstemme, for at brevstemmen kan nå hjem med posten (eller kurér), men det er i sidste ende vælgeren selv, der afgør, om vedkommende vil tage chancen, skriver Indenrigs- og Boligministeriet.
Ingen deadline for afstemning
I 2019 kom et langt lavere antal stemmer for sent ind - 15. Her kan det have spillet ind, at der blev afholdt europaparlamentsvalg nogle dage før folketingsvalget, hvorfor mange vælgere, der stemte i udlandet, kan have fået stemt til både EU-valget og folketingsvalget i god tid.
Rune Stubager, professor og valgforsker på Aarhus Universitet, finder de 417 sene stemmer nedslående.
- Det er ærgerligt, at nogle faktisk har gjort sig ulejligheden at finde ud af, hvem de vil stemme på og har stemt, og så ender de med ikke at blive talt med, siger han.
Valgforskeren erklærer sig desuden overrasket over, at der ikke er nogen deadline for at brevstemme fra udlandet.
- Hvis der havde været en deadline, hvor man kunne garantere, at stemmerne ville nå frem, ville det være godt, siger Rune Stubager.
Han mener dog, at det kan være besværligt at sætte en optimal frist. Mange danskere i udlandet skal rejse langt for at nå hen til en ambassade, hvor de skal stemme, ligesom det er forskelligt, hvor lang tid det tager at fragte stemmer hjem til Danmark, afhængigt af fra hvilke lande de skal sendes.
Lavere tal tidligere
Ser man længere tilbage på de sene brevstemmer, er tallene også markant lavere end det aktuelle.
I 2015 kom 181 stemmer for sent, og i 2011 var det 248.
Ved folketingsvalgene i 2007, 2005, 2001 og 1998 var der under 90 for sent indkomne brevstemmer. Dengang stemte færre dog via brev end ved de seneste valg.
Rune Stubager understreger, at det ville overraske ham, hvis de sene stemmer havde ændret noget ved valget. Han bider mærke i, at flere kommuner beretter om, at også stemmer fra hospitaler og fængsler er kommet for sent frem.
- Det er lidt mere overraskende, hvis man ikke kan sørge for at få dem afsted, når nu systemet er sat op til at håndtere det.
Fakta:
Brevstemmer ankommet for sent. Sådan har det set ud siden 1998:
1998: 83 stemmer.
2001: 89 stemmer.
2005: 55 stemmer.
2007: 71 stemmer.
2011: 248 stemmer.
2015: 181 stemmer.
2019: 15 stemmer.
2022: 417 stemmer.
* De for sent indkomne stemmer bliver ikke tjekket for, om de lever op til krav som eksempelvis formalia vedrørende brevstemmeafgivning.
Kilde: Indenrigsministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
