SJÆLLAND: Bliver man syg, skal man krydse fingre for, at man er bosat vest for Storebælt eller er på besøg hos sin familie i Midtjylland eller Odense. Når man rammes af sygdom, er der nemlig størst chance for at få et optimalt forløb på et sygehus i Jylland eller på Fyn, hvorimod ens skæbne vil være mere usikker, hvis man havner på et hospital på Sjælland. Det skriver Berlingske.
I hvert fald er resultaterne over en bred kam bedre på sygehusene i de tre regioner vest for Storebælt, end det er tilfældet i Region Hovedstaden og Region Sjælland. De jysk-fynske sygehuse har langt flere patienter, som er tilfredse med deres behandling. De er bedre til at samarbejde med kommunen, når skrøbelige ældre udskrives. Ventetiderne vil ofte også være kortere, og de er mere effektive end hospitalerne østpå i kongeriget.
Det fremgår af en ny rapport fra Finansministeriet, Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner, som viser, at der selv i et så lille land som Danmark er ganske store forskelle på kvaliteten af den hjælp, som borgerne får, når de rammes af alvorlig sygdom. Nogle vinder i sygehuslotteriet, andre taber.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.