HOLSTEBRO / HERNING: Sygehuskampen er et afsluttet kapitel, og Holstebro og Herning skal arbejde tættere sammen, siger Holstebos borgmester H.C. Østerby (S) i det årlige nytårsinterview med Dagbladet Holstebro.
Over for Herning Folkeblad giver borgmesteren udtryk for, at han håber, at man på sigt kan tale om et slags bybånd mellem Herning og Holstebro.
- Vi er nødt til at samarbejde mere med kommunerne omkring os. Vi er i forvejen i et forpligtende samarbejde med Lemvig og Struer, men vi er også nødt til at kigge mod andre kommuner og regionen.
- Når man taler om Trekantområdet, er der ikke nogen, der er i tvivl om, at det er Vejle, Kolding og Fredericia. Den akse, der udgøres af Herning og Holstebro, der er områdets to store byer, skal også have en naturlig plads i folks bevidsthed.
Han vil derfor invitere Hernings borgmester, Lars Krarup (V), og den kommende kommunaldirektør på besøg i Holstebro, når en ny direktør er ansat.
ka