
HOLSTEBRO: En undersøgelse blandt 1.005 unge i Holstebro Kommune har vist, at områdets unge savner deres eget sted at mødes. Et sted som de selv kan bestemme over, og hvor der er mulighed for at deltage i spontane aktiviteter, der ikke føles som en pligt og er en fast del af de unges 'ugeskema', lyder det fra Lokale- og Anlægsfonden.
Løsningen kommer til at hedde Teen Town og er en helt ny type fleksibel facilitet til aktiv fritid. Byen bliver anlagt på et tidligere campingområde på 1.200 m² ved siden af Ulfborg Fritidscenter. Byens forskellige elementer vil give de unge mulighed for at være aktive, for at mødes og for selv at have indflydelse på byens infrastruktur.
Aktivitetspladsen Teen Square byder bl.a. på pumptrackbane til mountainbikes og trickcykler, sandsport og et asfalteret område til skatere. I Teen Hall kan der søges ly mod vejret i caféen, dyrkes e-sport eller ses film på en medievæg. Der bliver også plads til indendørs basketball.
Teen Town byder også på en introduktion af nogle mobile enheder, som Lokale og Anlægsfonden har udviklet sammen med BSAA Arkitekter. I projektet kaldes de Teen Mobile og består af forskellige 'klodser' med brede hjul, som kan flyttes, hvis to eller tre personer hjælpes ad. På den måde kan Teen Towns i alt seks mobile enheder flyttes rundt på Teen Square eller ind i Teen Hall.
Det giver mulighed for at skabe tilskuerpladser, supplere parkourområdet eller bruges til loungeområder og 'hænge-ud'-steder. Bagsiden af elementerne kan bruges som boldmure eller som vægge, hvis de mobile enheder sættes sammen, så der skabes et helt nyt aflukket rum. Teen Mobile enhederne gør det muligt for de unge brugere hele tiden at ændre på infrastrukturen i Teen Town og skabe deres eget evigt foranderlige sted.
Fonden besluttet at støtte projektet med 859.000 kr. I alt kommer projektet til at koste 1.716.800 kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.