Holbæk - et Manhattan ved fjorden med store udfordringer

Af Morten Uhrenholdt

HOLBÆK: Holbæks næste borgmester har allerede kontor nede på havnen - det berømte stenkast fra byens nye borgmesterkontor.

Holbæk ligger smukt ved en lille fjord. Holbæk Fjord, en sidegren på Isefjorden, hedder den. Tager man over på den anden side af fjorden, over på Tuse Næs, så udgør byen et bemærkelsesværdigt og meget sammensat syn.

Holbæk ligner mangen en anden dansk by ved fjorden med beboelsesejendomme og villaer, der hæver sig op fra fjordbredden og ind i landet. Men med en ganske dominerende plads i billedet og helt ned mod vandet ligger nogle høje, firkantede formationer. Det virker ganske umotiveret.

Fra Tuse Næs ser det faktisk ud, som om nogen ved et uheld har tabt et lille stykke af Manhattan. Det afrevne stykke storby ligger så dér i fem-seks etagers højde og troner, mens resten af provinsbyen forsøger at komme sig over nedslaget.

Det er svært at finde en holbækker, der synes, at dét byggeri er en god ide. De fleste betragter byggeriet som pengenes sejr over almindelig fornuft. Og særligt de, hvis bolig nu ligger bag det høje byggeri og for hvem fjorden er blevet et kært men tabt minde i deres udsigt.

Fænomenet ses i mangen en dansk havneby, hvor et forladt industri- og havneareal skulle finde en ny anvendelse, og nu henligger som mennesketomme beton-ørkener uden nævneværdige tegn på menneskelig aktivitet.

Nu må vi skabe liv
Så sætter vi zoom på. For her i det endnu ikke fuldt udbyggede havnebyggeri ligger også en bygning, der rummer erhverv, bl.a. et advokatfirma. Og her finder vi byens kommende borgmester, Venstres Søren Kjærsgaard. Om få dage flytter han sit kontor 30-40 meter over i en anden ny, høj bygning - Holbæk Kommunens nye administrationsbygning, der også huser borgmesterkontoret.

- Nu gælder det om at få skabt liv på havnen. Det skal tænkes ind i de to resterende faser af planen. Det nytter jo ikke at ærgre sig over over det, der allerede er bygget, siger Søren Kjærsgaard.

Vi sidder i et sterilt mødelokale på advokatkontoret med udsigt til den næste betonbygning. Henne ved vinduet kan man dog se havnebassinets vand. Naboblokkene er hovedsagligt boliger, ejer-, andels- og lejelejligheder. Ca. 50 af dem står stadig tomme. Den aktuelle økonomiske nedtur har i det hele taget sat sit præg på byens nybyggerier og investorerne bag.

- Dengang i 2002 var det en fuldstændig død erhvervshavn. Nogen viste interesse for at bygge på området, og byrådet var ivrigt for, at der skulle ske noget. Jeg vil ikke udelukke, at jeg også havde stemt for, hvis jeg havde siddet i byrådet dengang.

Søren Kjærsgaard sætter sin lid til, at havneplanens to sidste etaper - de to hager, der ligger nord og syd for byggeriet, kan genskabe området som et attraktivt sted for byens borgere.

--BILLEDE2-- 

Venstre tabte valget
34-årige Søren Kjærsgaard er altså advokat. Venstremand siden gymnasietiden og som jurist har han erfaringer fra både Dansk Erhverv, Europaparlamentet og Folketinget.  

Han vandt borgmesterposten i Holbæk efter et valg, der flyttede otte af byrådets 31 mandater. Og Venstre var ikke en af vinderne.

Mange borgere blev rasende over konstitueringen, og byens avis bugnede med vrede læserindlæg.

Venstre mistede to mandater og er ikke længere byrådets største. Det er Socialdemokraterne, der vandt to og nu har 11 byrådsmedlemmer mod Venstres ti. SF vandt tre - det ene fra en lokalliste, 'Sociallisten' - og har nu fire mandater. DF gik fra et til tre og konservative fra et til to. Den helt store taber blev De Radikale, der sad med borgmesterpost og fem mandater. Nu har de blot en enkelt plads i byrådet.

Søren Kjærsgaard fik 3.085 personlige stemmer. Socialdemokraternes spidskandidat, Sine Agerholm, fik 6.539.  

Midt i dét brogede billede lykkedes det Søren Kjærsgaard at samle alle partier undtagen Socialdemokraterne. SF kunne ikke danne flertal med dem, og ingen borgerlige ville tilsyneladende lege med dem.

Og selvom Kjærsgaard ikke behøvede SFs stemmer, kom de med og blev belønnet med viceborgmesterpost og to udvalgs-formandsposter.

- Det er rigtigt, at valgresultatet ikke pegede på mig. Men det pegede heller ikke på andre. Jeg havde allerede tidligt sagt, at jeg ønskede et bredt samarbejde, så vi kan skabe holdbare løsninger. SF var den næststørste i konstitueringsgruppen og det var naturligt, at de fik mere end de andre. Desuden har de nogle stærke kompetencer i byrådsgruppen - bl.a. på børneområdet, forklarer Søren Kjærsgaard. 

- Socialdemokraterne er ikke sat udenfor indflydelse. De var ganske rigtigt ikke med i konstitueringen, men de fik næstformandsposterne i samtlige udvalg og generelt flere udvalgsposter, end de havde krav på. Jeg har virkelig til sinds at samarbejde med dem.

Det kan blive en svær øvelse. Den seneste valgperiode har været præget af splid, politiske stridigheder og skiftende samarbejdspartnere.

Skrantende økonomi og sociale problemer
Og der er nok at tage fat på for Søren Kjærsgaard og det nye byråd. Efter et år med alvorlige økonomiske problemer med både likviditeten og overholdelse af budgetterne, hæver Holbæk skatten. Kommunen var en de 19, der fik lov af Indenrigs- og Socialministeriet til at hæve med omkring 70 millioner.

Alligevel bliver en af byrådets første opgaves at udmønte en besparelse på det specialiserede børneområde på 13,5 millioner. Og dét område er mere end en øm tå i Holbæk.

En rapport fra Ankestyrelsen afslørede for nylig for anden gang, at chokerende mange kommuner har svært ved at overholde lovens krav når det gælder anbringelser af børn og unge udenfor eget hjem.

Og en rapport, som Holbæk har fået lavet hos Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed, KLK, kortlagde massive problemer i Holbæk. Holbæk Amts Venstreblad kunne således for nylig fortælle, at en 14-årig pige, der er alvorligt psykisk syg, foreløbig har ventet to et halvt år på en såkaldt §50-undersøgelse, der skal danne grundlag for kommunens indsats. Lovens krav er, at det skal ske indenfor fire måneder.

I efteråret tog Holbæk afsked med sin socialchef efter at en bunke sager - som politikerne ikke kendte til - dukkede frem. Bunkerne afslørede bl.a., at 80 børn manglede den nødvendige §50-undersøgelse.

Massivt arbejdspres kan give medarbejderflugt
KLK-rapporten fortæller, at arbejdspresset på sagsbehandlerne er så massivt, at der vil opstå nye sagspunkler, hvis der ikke gøres noget. Holbæks sagsbehandlere har omkring dobbelt så mange sager som i sammenlignelige, sjællandske kommuner.

Hvis Holbæk ikke får ansat mærkbart flere sagsbehandlere, så risikerer kommunen ikke alene sygemeldinger og medarbejderflugt, men også en eksplosion i udgifterne på det sociale børneområde, der i forvejen ligger meget højt. Omvendt ligger Holbæk langt under landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til handicappede og udsatte voksne.

- Rapporten er meget klar, og vi skal tage de her problemer meget alvorligt. Direktionen er nu sat i spidsen for arbejdet med at udmønte rapportens anbefalinger, siger den ny borgmester.

Men de ubehagelige kendsgerninger passer skidt med Holbæks  økonomiske situation iøvrigt. I efteråret tegnede der sig et budgetunderskud på 120 millioner, og likviditeten var dernede, hvor det at blive sat under administration var lige rundt om hjørnet. Med besparelser og skattestigning på 0,5 procent håber Søren Kjærsgaard, at kommunekassen vil blive styrket med ca. 112 millioner i 2010.

Konstituering skal stå sin prøve
- Vi må betragte en løsning af problemerne - ikke mindst på børneområdet - som en langsigtet investering. Og det kan ikke undgås, at det bliver normalområdet, der kommer til at holde for. Og her skal den brede konstituering virkelig stå sin prøve, siger  han.

De massive problemer får borgmesteren til at være helt sikker på, hvor det er, Holbæk har sin største udfordring.

- Jeg vil kaste mig over den kommunale organisation. Vi har et af de højeste sygefravær, 22,4 dage om året. Og mange steder i organisationen hører man, at medarbejderne ikke trives og føler, at de ikke bliver hørt.

- Jeg vil bruge det første halve år på at besøge de kommunale arbejdspladser for samtlige 5.500 medarbejdere. Der må gang i en dialog, der skal føre frem til en tillidsreform. Det er en lang proces, for der må skabes en ny kultur. Men det skal lykkes, hvis vi skal fastholde medarbejderne og tiltrække nye i de kommende år, hvor mange går på pension, slutter Søren Kjærsgaard.

Udenfor advokatkontoret fyger det, sneen ligger højt ved udgangen. Få dage efter, i dagene op mod jul, dykkede temperaturen og fjorden blev dækket af hvid is.