En patient nægtede at få en lindrende rygoperation med indsat metal, da tolken fejlagtigt sagde, metallet ville gå i stykker.

Sådan lyder et eksempel på, hvad der sker, når tolkningen foregår med mindre gode og ikke certificerede tolke i sundhedsvæsenet, skriver TV2 Lorry.

Det fortæller Hanne Winther Frederiksen. Hun er afdelingssygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital og har også forsket i, hvad mangelfuld tolkning kan have af konsekvenser for patienterne.

- Men hvor tolkene præcist laver fejl. Det er jo svært for os at finde ud af, for det ved vi jo ikke, fortæller Hanne Winther Frederiksen til tv-stationen.

Mangelfuld tolkning har konsekvenser

Det er dog langt fra kun i sundhedsvæsnet, at problemer med mangelfuld tolkning får direkte konsekvenser. Også på retsområdet har der været store udfordringer, og i mange år har skandalerne stået i kø i tolkebranchen.

Enhver kan nemlig kalde sig selv for tolk og blive hyret til at tolke både komplicerede diagnoser, indviklede retskendelser og anbringelse af børn, og der findes trods tidligere politiske behandlinger og lovforslag intet lovkrav til certificering af tolke, som kan kvalitetssikre tolkens kompetencer i både kommunerne, regionerne og retsvæsnet.

I en ny rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejdet af Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole bliver problemerne med mangelfuld tolkning igen påpeget, og så peger rapporten også på løsninger.

Det handler primært om ved lov at kræve, at tolke i retsvæsenet fremadrettet skal certificeres, ligesom der skal oprettes et nationalt tolkecenter, som skal få for nye bacheloruddannelser af tolke på flere niveauer.

Den "norske model" øger kvaliteten

Det er den såkaldte norske model, som man med stor succes i flere år har anvendt i Norge, og hvor kvaliteten af tolkningen er blevet bedre.

Hos HK og Region Hovedstaden er de glade for rapporten. De mener nemlig, det er tiltrængt at uddannelse, certificering og tolkekvalitet for alvor er kommet på dagsorden. Samtidig mener de dog ikke, det er tilstrækkeligt, at lovkravet om certificering kun gælder inden for retsvæsnet.

- Alle, der tolker i det offentlige, bør være certificerede. I modsat fald bliver tolkebranchens problemer kun løst indenfor retsvæsenets område, hvilket ikke er ambitiøst nok, siger formand i HK Service Hovedstaden, René Knudsen.

Derfor kræver HK og Region Hovedstaden i fællesskab, at der kommer lovgivning på området med det samme, og at der allerede på den kommende finanslov bliver afsat midler til et nationalt tolkecenter.

- Det er afgørende for patientsikkerheden, at folk forstår, hvad lægen siger. Det er kilde til både frustration og fejlbehandling, når sundhedspersonalet og patienten ikke taler samme sprog. Derfor bruger vi mange tolkeydelser i sundhedsvæsenet. Både på vores hospitaler og i almen praksis. Derfor er det afgørende, at dem, der tolker, ved, hvad de snakker om. At kunne forklare medicinske udtryk kræver kompetencer og professionalisme. Derfor støtter jeg oprettelsen af et nationalt tolkecenter, siger Lars Gaardhøj (S), der er regionsrådsformand for Region Hovedstaden.

Tolkeudvalg ser på sagen

Noget tyder dog på, at det kan have lange udsigter. Tv-stationen har nemlig spurgt uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S) om, hvorvidt der skal indføres lovkrav til certificering af tolke, og om der skal oprettes et nationalt tolkecenter med uddannelse af tolke på flere niveauer. Det vil ministeren endnu ikke svare på.

I stedet har tv-stationen modtaget en skrivelse fra ministeriet, hvoraf det fremgår, at man forsat afventer konklusioner fra dét tværministerielle udvalg, som regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet satte på finansloven for 2020 for at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor.

"Udvalget har i løbet af 1. halvår 2021 blandt andet kortlagt det praktiske behov for tolkning i den offentlige sektor, hvordan tolkekvaliteten i givet fald kan sikres gennem en certificeringsordning, samt hvordan der kan sikres bedre tolkning gennem uddannelse", skriver ministeriet i en mail.

Rapporten med anbefalinger til at indføre den såkaldte norske model og oprette et nyt nationalt tolkecenter samt certificeringen af tolke er en del af det arbejde.

"Uddannelses- og Forskningsministeriet er sammen med de øvrige ministerier, der er repræsenteret i tolkeudvalget, i gang med at kvalificere den fremsendte model, herunder at tage stilling til, om modellen skal indgå som et element i tolkeudvalgets afrapportering, som skal indeholde forslag til, hvordan man kan sikre bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor gennem bl.a. certificering og uddannelse. Det er forventningen, at det tværministerielle tolkeudvalg kan afslutte sit arbejde primo 2022", skriver ministeriet yderligere.

Alligevel vil HK og Region Hovedstaden forsøge at få afsat midler til bedre tolkning og certificering allerede på den kommende finanslov.

sfe

HK og Region H kræver ny lov til certificering af tolke