SLAGELSE: Hver eneste børnehave, skole, idrætshal, administrationsbygning mv. i Slagelse kommune har fået udpeget en energiansvarlig kontaktperson.
For at klæde dette korps bedst muligt på til energibesparelser, er de alle inviteret til et informationsmøde, hvor de vil få inspiration og vejledning. Det foregår i Slagelse Musikhus tirsdag den 11. august kl. 13.
På mødet vil deltagerne blive orienteret om emner såsom klimakommune, TV2 eventen ('Byen rocker ved klimaet', der foregår 17. til 21. august), gode spareråd samt kompetenceudvikling og netværksdannelse. Desuden vil deltagerne få lejlighed til at måle deres personlige CO2 udslip. Det sker på en meget fornøjelig måde - ved at putte farvede kugler i plastikrør.
Arrangementet den 11. august afvikles i et bredt kommunalt samarbejde, der omfatter både SK Forsyning, Slagelse Kommunes stab for Plan og Erhverv, center for Drift og Anlæg samt center for Teknik og Miljø/Agenda 21.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.