Fabrikantens forskønnelse respekteret:
Hedensted passer nu på historisk haveby i Juelsminde

HEDENSTED: I 1908 købte fabrikant Einar V. Schou Palsgaard Gods ved Juelsminde. Schou var vendt hjem til Danmark fra England, hvor han havde tjent en formue som direktør og medejer af verdens største margarinefabrik, Otto Monsted Ltd.

Den forhistorie står at læse i lokalplanen for Svaneparken i Juelsminde, hvor kommunen nu vil beskytte miljøet i den historiske bydel i midtbyen. Men først tilbage igen til begyndelsen af forrige århundrede:

Godsejer Schou satte straks efter overtagelsen gang i flere byggerier i Juelsminde og på Palsgaard. I et samarbejde med kongelig bygningsinspektør og arkitekt Johannes Magdahl Nielsen samt Juelsminde Grundejerforening satte han gang i byens udvikling og forskønnelse.

Mellem byen og et badehotel lå et lavtliggende areal, hvor vandet stod i store søer om vinteren. Her blev der gravet en stor dam på det laveste sted. Den opgravede jord blev fordelt rundt omkring dammen og ”uhyre mængder” af ler og grus blev kørt på lange tipvognsspor fra en grusgraven ud på de lave arealer.

Schou troede på eksemplets magt og bad Magdahl Nielsen tegne en række bygninger, som så blev opført til godsets funktionærer. Det var håbet, at andre ville lade sig inspirere og bygge smukke huse af høj kvalitet.

Interessen for haver var minimal, så Schou fik placeret en familie fra Fyn med forstand på haver i et af husene. De fik gartnerhjælp og planter, som de ønskede, og efter nogle få år havde idéen bredt sig til de omkringliggende haver.

Der blev plantet træer ved de nye veje og rundt omkring bydammen. Da der kom svaner og indkøbt et hus til svaneparret, var ”Svanedammen” en realitet. Befolkningen var vundet for idéen om en smukkere by og byen ændrede karakter efterhånden som interessen for dens udseende bredte sig.

Der blev lagt en servitut på udstykkede grunde, at tegningen til bygningen og dens beliggenhed skulle godkendes af Magdahl Nielsen.

Horsens Folkeblad beskriver, hvordan der ikke er kommet en eneste indsigelse mod den bevarende lokalplan:

- Der har kun været ros til projektet i høringsfasen, og det viser, at folk generelt er interesserede i at passe på de historiske kulturmiljøer, vi har, konstaterer formand for teknisk udvalg Lene Tingleff (V) og fortsætter:

Hendes partikollega i udvalget Lars Poulsen stemte dog imod lokalplanen, som han mener er for restriktiv, og som han tidligere har kaldt "et direkte angreb på den private ejendomsret". Den forhindrer nemlig husejere i området i selv at bestemme over udvendige ændringer af deres huse, fordi de skal "tilpasses stedets karakter".

Samarbejdet Historiske Huse tilføjer til historien, at et Bedre Byggeskiks-hus med høj tagrejsning fra 1930 blev startskuddet til en større debat om hensyn til både den private ejendomsret og kulturarven.

Ejeren ønskede at ændre villaen, så den fik store vinduespartier, fladt tag og tagterrasse. Det blev for meget for flere byrådsmedlemmer, der benyttede sig af §14 i Planloven, der giver mulighed for at nedlægge forbud mod, at der etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år, og derfor skal der udarbejdes en lokalplan inden for det tidsrum, hvilket således skete.